Det er godt og vel en måned siden, at José Mourinho blev præsenteret som ny træner i Manchester United. Og han skulle eftersigende allerede være utilfreds med, hvordan tingene fungerer i klubben.

Det er på transferfronten, at José Mourinho ikke får det helt, som han gerne vil. Han er utilfreds med, at tingene ikke går hurtigere, når det handler om at købe spillere til truppen. Det skriver lokalmediet Manchester Evening News.

Tidligere på måneden sikrede Mourinho og Mancehster United sig forsvarsspilleren Eric Bailly for omkring 250 millioner kroner. Men det er langt fra nok for den portugisiske stjerne-manager.

Ifølge det engelske medie vil Mourinho i løbet af sommeren hente mindst fire spillere til den klub, som han skal forsøge at føre til storhed igen. Ud over Zlatan Ibrahimovic, som de fleste efterhånden bare går og venter på på annonceringen af, skulle det dreje sig om Real Madrid-forsvarsspilleren Raphael Varane, Paul Pogba fra Juventus samt Dortmund-playmakeren Henrikh Mkhitaryan.

Tidligere skulle han også have været interesseret i sin 18-årige landsmand Renato Sanches, som endte med at skifte fra Benfica til Bayern München. Det var dog inden Manchester Uniteds offentliggørelse af José Mourinho, og ifølge Manchester Evening News var den daværende manager Louis van Gaal ikke interesseret i at hente det portugisiske supertalent. Der spekuleres også i, om klubben var bange for, at et køb af Renato Sanches ville afsløre Louis van Gaals afgang.

Senest er det kommet frem at Mourinho skulle have interesseret i at hente den 19-årige schweizer Breel Embolo, som netop er skriftet fra Basel til Schalke. Noget tyder altså på, at direktøren i klubben, Ed Woodward, og Mourinho ikke helt er enige om, hvordan en processen omkring transfers skal foregå.