Ståle Solbakken og William Kvist genopliver sammen med BT mindet fra dengang i 2006, da FC København sensationelt slog Ajax i Amsterdam og spillede sig i Champions League for første gang i klubbens historie.
Ståle Solbakkens telefon summede.
Midt om natten. Ikke just et normalt tidspunkt for ham at modtage sms'er, så de trætte, norske øjne studerede forundret bogstaverne på det lysende display. Det overraskede ansigt blev hurtigt forvandlet til et varmt smil og en mild latter.
Tidligere på aftenen, 24. august 2006, tøffede Solbakken rundt på sit hotelværelse tæt ved motorvejen i Amsterdam. Han var allerede glad inden sms-beskeden, som vi vender tilbage til senere.
Få timer forinden havde FC København leveret et af klubbens største resultater nogensinde. Københavnerne havde for anden gang besejret Ajax Amsterdam på udebane.
Mens 1-0-sejren på Niclas Jensens frisparksmål otte minutter før tid i 2001 sendte FCK videre til tredje runde i UEFA Cup'en, betød 2-0-sejren i returopgøret i playoff-runden, at den danske mesterklub for første gang i klubbens historie gik videre til Champions League-gruppespillet.
I anledning af københavnernes nye møde med det hollandske storhold torsdag aften tager BT - med hjælp fra to af datidens centrale aktører, træner Ståle Solbakken og midtbanespiller William Kvist - et kig tilbage på miraklet i Amsterdam.
For et mirakel var det. Ajax-holdet løb ud af spillertunnellen med stjerner som Jaap Stam, Wesley Sneijder, Ryan Babel, Klaas Jan Huntelaar og så videre - og med en 2-1-føring fra den første kamp i Parken. Københavnerne forventede ikke at gå videre.
Det ville kræve et usandsynligt resultat mod en europæisk sværvægter.
På udebane foran 35.617 fanatiske fans på Amsterdam ArenA, hvoraf størstedelen holdt med Ajax.
Første halvleg gav ikke yderligere grund til dansk tro på tingene. Babel bankede bolden på stolpen efter 10 minutter, Gabri forsøgte sig tre gange, og Tobias Linderoth måtte kort før pausen redde et skud på stregen.
Returslagets første 45 minutter bød på et bombardement uden lige mod Jesper Christiansens mål, mens midterforsvarerne Michael Gravgaard og Brede Hangeland sammen med resten af defensiven balancerede på randen af skakmat.
Offensivt gjorde Solbakken sig ingen naive forestillinger. Den norske træner satsede på en defensiv 4-1-4-1-opstilling, for han vidste, at hjemmeholdets offensiv ville komme med mere kraft, end nogen hollandsk mølle vil kunne generere i en orkan. Det handlede om at overleve til pausen uden nogen scoringer imod sig.
»Min plan var at spille de første 15 minutter i anden halvleg med 4-1-4-1-systemet og så ellers ændre til 4-4-2. Vi vidste, at vi, hvis vi kunne undgå at indkassere et mål, med en scoring selv i det 80. minut ville få flere muligheder for at score et mål nummer to i et sidste pres,« fortæller Ståle Solbakken.
Solbakken førte sin plan ud i livet ved at erstatte Razak Pimpong med Fredrik Berglund 13 minutter inde i anden halvleg, og så, kort tid efter systemskftet, skete det vidunderlige.
M ichael Silberbauer listede med ind i hjemmeholdets felt ved et frispark.
Ganske umarkeret kunne midtbanespilleren prikke bolden i nettet bag målmand Maarten Stekelenburg bagest i feltet til en overraskende 1-0-føring til FC København.
William Kvist, der fik chancen på højre kant, noterede sig hurtigt den psykologiske udfordring, som hjemmeholdet stod overfor.
»Vi mærkede tydeligt, at Ajax-spillerne blev nervøse,« siger han.
Hvis første halvleg var en hollandsk tulipan, var anden halvleg et dansk firkløver. Nu var det FC København, der svingede dirigentstokken, og det skulle kun blive bedre for danskerne.
Fra sin i dag noget uvante position som højre midtbane smækkede William Kvist et indlæg ind i feltet, som Ajax' Thomas Vermaelen uheldigvis skovlede i eget mål uden chance for målmand Maarten Stekelenburg, som var kommet på mellemhånd. 2-0 til FC København - og klubbens første Champions League-gruppespil var nu kun et kvarter væk.
Ståle Solbakken erkender, at han og assistenttræner Peter Nielsen uden problemer kunne have vundet VM i neglebidning i den resterende del af kampen.
»Jeg husker, at vi trippede noget på sidelinjen de sidste 15 minutter.
Det var hårdt. Heldigvis havde vi en erfaren akse med spillere som Linderoth, Gravgaard, Hangeland og Allbäck inde på banen,« siger han.
Men resultatet holdt hjem, og så kunne FCK-boss Flemming Østergaard falde sin træner om halsen for rullende tv-kameraer, mens spillerne krammede hinanden og hoppede rundt foran de medrejsende fans, som Don Ø knælende hyldede efter kampen.
Da holdet stimlede sammen i omklædningsrummet efter kampen, prøvede Solbakken at bevare fatningen bare for en stund. Det var svært, men han holdt sin vanlige evalueringstale for spillerne. Han roste dem for at være blevet ved med at tro på tingene på trods af de svære omstændigheder - især i første halvleg.
Og han fortalte, hvor imponeret han var over, at spillerne fulgte præstationen til dørs i anden halvleg.
Solbakken nåede dårligt at give ordet frit, før hele omklædningsrummet eksploderede. Vandflasker susede gennem luften, og der blev klappet på metalkasser og sunget.
»Det var virkelig høj musik. Vi var helt ekstatiske,« siger William Kvist.
»Jeg kan forestille mig, at Ståles pacemaker også hoppede lidt ekstra derinde. Det var så stor en ting for os alle sammen,« tilføjer han.
Normalt holder en træner sine spillere i kort snor, når det kommer til byture midt i sæsonen, men Solbakken droppede principperne efter sejren. Spillerne og staben spiste aftensmad, og så tog de fleste ellers videre i det hollandske natteliv.
»Det eneste, jeg krævede af dem, var, at de var nogenlunde præsentable morgenen efter,« siger Ståle Solbakken.
Nordmanden sluttede sig ikke til spillerne. Han blev i stedet på hotellet, hvor han snakkede med sin kone om den store bedrift. Og da var det, at der i nattens mulm og mørke tikkede en sms ind på nordmandens telefon. Afsenderen var den svenske angriber Marcus Allbäck, som var godt i gang med forfriskningerne i byen.
»Er det virkelig rigtigt, at vi er i Champions League?« spurgte Allbäck sin norske træner.
Ståle Solbakken behøvede ikke at svare. Han smilede over hele fjæset, og så lagde han sig til at sove på en aften, der i sandhed gjorde drømme til virkelighed.
