Mindst tre opgaver til Olsen

KOMMENTAR

Landsholdets år 2012 er forbi med et samlet årsresultat langt under niveau. Heldigvis sluttede det fornuftigt i Tyrkiet onsdag aften, hvor Morten Olsen i Casper Sloth i det mindste fik et enkelt særdeles positivt svar på sine mange spørgsmål. Mere om det længere nede.

Med seks nederlag, tre uafgjorte og blot to sejre hører 2012 til blandt de absolut dårligste landskampsår, selvom det naturligvis hører med til historien, at Danmark har mødt nogle af verdens bedste hold og vel sjældent - hvis nogensinde - har været oppe imod så mange lande fra verdensranglistens top 10. I udgangspunktet er det ingen skam at tabe til Rusland, Brasilien, Tyskland, Portugal og Italien. Men det skurer i øjnene, og det kan dårligt undgå at påvirke truppens tro på sig selv før kampene til foråret.

Værre er det, at Danmark i 2012 ikke formåede at finde den rytme, der året før gav forhåbninger om en ny æra for det danske landshold, men fraværet af skadede Niki Zimling og Nicolai Boilesen samt en formnedgang hos William Kvist, Dennis Rommedahl og til dels Christian Eriksen blev dyrere, end man kunne have håbet.

At der tilmed var attitudeproblemer i udekampen mod Bulgarien, gjorde ikke håbet for de kommende kvalifikationskampe mod Tjekkiet og Bulgarien til marts grønnere. Det var faktisk direkte bekymrende.

Morten Olsen udtrykte efter årets sidste kamp i aftes på baggrund af årets mange skader forståelig bekymring for, hvordan det skal gå i foråret. Hans evige bekymring skal udmønte sig i nogle konstruktive svar, når landsholdet mødes igen til foråret, og især tre positioner kræver løsninger, som landstræneren ikke fandt løsningen på i det forgangne år:

- Hvem er det første alternativ til Dennis Rommedahl, der har haft et rigtig dårligt år 2012, hvor han har været skadet og befundet sig dårligt i Brøndbys spilsystem? Michael Krohn-Dehli (og Nicolai Jørgensen på hans plads i venstre side), Christian Eriksen og Rasmus Falk, der for tiden storspiller for OB på den position, er mine bud lige nu.

- Hvem skal have pladsen på den centrale midtbane ved siden af eller lige foran William Kvist, hvor Thomas Kristensen ikke har vist sig som det gode alternativ til Niki Zimling, der desværre har været hårdt ramt af skader. Her er Nicolai Stokholm et akut bud, men så klart ikke en mand for fremtiden. Det kan Casper Sloth efter sin fremragende debut i aftes (og her er jeg så tilbage ved det svar, jeg annoncerede i indledningen), og Lasse Schøne, der af uvisse årsager ikke falder i landstrænerens smag, sagtens være.

- Hvem skal spille venstre back, hvis ikke Nicolaj Boilesen kommer sig? Simon Poulsen lignede et alternativ, men får ikke spilletid. Her mangler det helt rigtige alternativ stadig. Mtiliga måske? Nå nej, måske ikke ham.

Danmark står foran en skræmmende opgave, når VM-kvalifikationen fortsætter til foråret. Umulig er den ikke, men det kræver sejre over Tjekkiet og Bulgarien, og havde man ikke set Danmark præstere tårnhøjt i efteråret 2011, var det ærlig talt svært at tro på, at niveauet til at kvalificere sig til VM findes et sted i holdet.

Potentialet skal forløses bedre end i 2012. Skader eller ej.

Morten Crone Sejersbøl er fodboldredaktør på BT. Følg ham på twitter.com/morten_crone 

Din kommentar

Kommentarer

Til "Når virkeligheden så trænger sig på... "

Skrevet af Anonym, Fredag den 16. november 2012, 08:31

Tak for dit input - spændende læsning, og der er flere gode pointer, som jeg er helt enig i. Jeg ved godt at jeg ikke har taget hensyn til skader osv. Og så synes jeg, at det er ekstremt vigtigt at se på, hvad spillerne har leveret på landsholdet kontra klubholdet. Tag fx Eriksen som vi alle har ekstremt store forventninger til. Har han leveret på landsholdet..? Nej! Som du så helt rigtig skriver, så er han stoppet med at drible. Er det pga. Olsen...? Måske - vi ved kun, at han endnu ikke har været i nærheden af, at indfrie forventningerne. På samme måde har jeg det med Kjær. Hans førstegangsberøringer på landsholdet får mit hjerte op i halsen... Det er iøvrigt også ham der er skyld i målet i Tyrkiet. Jakobsen...tjaaah, men Wass er ikke heller ikke sikkerheden, og Jakobsen spiller meget meget stabilt - jeg er OVERHOVEDET ikke fan af ham, men må alligevel give ham kredit for hans stabilitet. Bjelland indrømmer jeg blankt, at jeg har glemt, men på sigt kan han godt blive en fast bestandel af landsholdet. Schmeichel mangler noget højde, men de kampe jeg har set med ham, har han stået godt. Ja, det er måske ikke meget at have det i, men jeg tror på ham. Helenius mangler teknik og meget andet, men han er altså et talent, som i bedste fald kan få en karriere a la Peter Møller - i værste fald som Simon Bræmer... beklager Bræmer. Zanka, Lukas Andersen mv. - du har ret i, at der er flere potentielle emner, men de skal kunne holde et vist niveau på landsholdet, og ja - Olsen skifter lystigt ud, hvilket selvfølge er af nød.

Christian

Skrevet af Anonym, Fredag den 16. november 2012, 01:48

Synes til at starte med at det er en fin blok, så tak for det, og så mange der har været før den, altid sjov læsning.

Meeen, er der nogen grund til at nævne Mtiliga, når han nu ikke kommer til at have noget at gøre med landsholdet igen? Det er vist bare for at skabe lidt unødvendig røre, når vi godt ved hvad hans fremtid på landsholdet er...

Det var sådan set den eneste `røffel` der lige var, ellers synes jeg sådan set at vi spillede en rigtig fin kamp mod Tyrkiet her forleden. Halvdelen af holdet manglede, og alligevel sad vi jo i store dele af kampen på et igennem tiderne godt Tyrkisk hjemmehold, der måske ikke kører optimalt for tiden, men med det hold VI stillede, så jeg da så absolut pludser, hvor Casper Sloth helt afgjort greb chancen, også med henblik på kampene i foråret.
Det må da skabe noget positiv stemning, der siger at for første gang i ualmindelige tider har vi lidt bredde på landsholdet, og måske har vi om kort tid et alternativ til Bendtner, som slet ikke er nogen kritik af manden, for synes sådan set han gør det OK, men lidt bredde skader ikke.
Venstrebacken har af en eller anden grund været et evigt problem i et par år, og synes sådan set ikke at Simon P har noget at gøre derude, da jeg mener at han egenhændigt har været skyld i nederlag og pointab de seneste par år i MEGA vigtige kampe.
Tilslutter mig måske lidt 14.58 med Michael J derude, ved ikke helt hvad ham Kadrii kan på venstrebacken, men Lumb var da glimrende under "redningsaktion AaB", og få ham til en af top3 klubberne i DK, eller noget i Holland, så skal han nok slå igennem, og ja så er det jo ellers den evige devise om Boilesen... frygter han bare ikke bliver til det store, de skader opstår simpelthen for hurtigt efter hinanden.

Når virkeligheden så trænger sig på...

Skrevet af Anonym, Torsdag den 15. november 2012, 23:37

Til Mit landshold. Ja, Danmark er i sandhed et land af 5 millioner trænere, men realitetssansen mangler:

Lindegaard:
Pt. er han atter reserve, og igen, igen småskadet, men selvfølgelig kan den ene reserve, være lige så god som den anden, såfremt Andersen ikke får sin plads tilbage. Han stod upåklageligt mod Tyrkiet).

Jacobsen - Okore - Agger - Boilesen:
Jacobsen er ikke evig ung, og har også ind i mellem kostet på landsholdet i året 2012. Wass er fremtidens alternativ. Okore, en fremtidens mand, men møder hold som Horsens, Sønderjyske etc. Kjær står overfor Dortmund og Bayern, og har de sidste 3 uger været på rundens hold 2 gange. Boilesen - har været ude i 14 mdr. - har spillet lovende, det vi har set ham på landsholdet, men at satse på at han er fuldt kampklar mod Tjekkiet og Bulgarien, i det hele taget i 2013, er naivt.

Andreasen - Kvist - Schöne - Krohn-Delhi: Andreasen (Leon?) så jeg meget gerne som makker til Kvist, selv om alderen så småt indhenter ham, men han er tidligst klar juni 2013... er det ham vi skal bruge på kanten!? - en position han ikke er vant til at spille - i 2013. Schöne er ikke fast mand i Ajax. Zimling, Andreasen, ja, Sloth... må være foran i køen.

Bendtner - Fischer:
Bendtner spiller ikke, og Fischer skal helt klart modnes. Skulle landsholdet pludselig ændre system til 4-4-2 (Fischer spiller samme system som landsholdet pt. gør i Ajax). Det er vidtløftigt og urealistisk

Bænken:
Schmeichel: Hvor længe er man et talemt i de næstbedste engelske rækker. Han mangler lige 15 cm i at være oplagt kandidat.

Stadsgaard: Kjær, Bjelland, sågar Vestergaard møder ugentligt bedre modstandere. Stadsgaards teknik er mangelfuld... hans bøffer på landsholdet i tidligere kampe er et udtryk for, at han aldrig kommer op på højeste niveau. Kjær har lange sideskift, Stadsgaard spiller ekstremt mange alibiafleveringer.

....eller Helenius:
Helenius mangler teknisk alt, alt for meget til at begå sig på A-landsholds niveau. I hvert fald pt. hvilket kampen i går udstillede.

Med hensyn til højrekanten:
Kahlenberg (eller Shcöne) på kanten, hvis Olsen ikke vil spille med Kahlenberg ved siden af Kvist. Klaus Allofs vil forhåbentlig få Kahlenberg til at blomstre, som trods alt har præsteret på et højere niveau end Falk. Tobias Mikkelsen, Lorentzen må være bedre bud end Rasmus Falk som pt. ikke engang har haft en hel god halvsæson i OB. Hvor mange gange har vi ikke set spillere brilliere i en halvsæson - Jan Kristiansen, Jakob Poulsen, Tommy Beckmann...? Listen er uendelig.

Boblere til landsholdet:
* Kadril på venstre fløj / back.
* Lucas Andersen på venstrekanten såfremt han rykkes op og spiller på førsteholdet i Ajax.
* Jannik Vestergaard, Zanka - hvis han kommer på A-holdet i PSV

Det bliver spændende de nærmeste år, med Fischer - håber ikke han holder op med at drible som Eriksen har gjort, og desværre gjort sig selv til boldflytter - Okore, Vestergaard, Boilesen (hvis han får en længere periode uden svære skader), Sloth, Lucas Andersen, Falk, Kadril og et lovende midtbanetalent i Bayern München, et lovende forsvarstalent i Chelsea.

Mit landshold

Skrevet af Anonym, Torsdag den 15. november 2012, 14:59

Lindegaard

Jacobsen - Okore - Agger - Boilesen

Andreasen - Kvist - Schöne - Krohn-Delhi

Bendtner - Fischer

Bænken:

Schmeichel

Stadsgaard

Zimling - Eriksen

Cornelius eller Helenius

Kommentarer til holdet: Lindegaard virker generelt mere sikker end Andersen, Wass er dårligere end Jacobsen - igen stabilitet. Okore er mere boldsikker end Kjær, Agger er en selvfølgelighed qua hans kvaliteter. Boilesen er klart den bedste, når han ikke er skadet. Andreasen er altid målfarlig. Schøne arbejder godt og kan være kreativ, Kvist er vilje og tro på sig og meget lidt talent, men god til at bryde spillet. Krohn-Delhi målfarlig og hurtig. Bendtner er overdrevet tro på sig selv, og så dækker han sin bold sindssygt godt og scorer mål... på landsholdet. Fischer er så talentfuld, og der er ikke mange alternativer.

Kommentarer til bænken: Schmeichel er et stort talent og et holder et godt niveau, Stadsgaard har langt mere overblik end Kjær, Zimling er boldsikker og energisk, Eriksen er en solskinsspiller, men kan smides ind, når der ikke behøves at blive arbejdet så hårdt på midtbanen, Cornelius eller Helenius som alternativer

Spillere der ikke kan bruges pt: Kjær, S. Poulsen, Rommedahl, T. Kristensen, N. Pedersen.

EM istedet for VM

Skrevet af Anonym, Torsdag den 15. november 2012, 14:58

Er stort set enig i det du skriver Morten, men må påpege at nok er Stokholm en god spiller men han er fanme ikke landsholdspiller..!! Og så må man sætte spørgsmålstegn ved Morten Olsen's position som landstræner, er hans tid ikke forbi?? Og til dem der håber Michael Laudrup bliver landstræner kan de kigge langt efter, det sker aldrig.
Olsens problem synes jeg har været at man har haft et par folk med som har gjort det godt, men så lige pludeselig er de ikke med mere, uden begrundelse.
Jeg ser gerne Morten gør op med hans fodbold filosofi og dropper 4-2-3-1 systemet, det har vi tydeligvis ikke spillerne til, ihvertfald ikke dem der bliver udtaget. Jeg ser gerne vi begynder at tænke på EM i stedet for VM.
Jeg synes vi skal have et nyt landshold spillet sammen. Jeg tænker vi skal spille 4-3-3. Mit bud på en startellever ville være..

*Lindegaard - Om han spiller eller ej er han en meget bedre målmand end Stephan Andersen, hvis man kan stå i verdens største fodboldklub, bør man være fast man på landsholdet

*Jacobsen - Vel eneste alternativ på højrebacken. Reserve: Wass

*Agger - En verdensklasse midterforsvar, ingen grund til begrundelse for hans plads på holdet. ANFØRER

*Kjær - Hvis Kjær spiller fast på klubholdet er han ude tvivl den bedste makker til Agger og har før vidst hans kæmpe potentiale, Reserver: Okore, Staadsgaard, Bjelland

*Boilesen - Hvis han nogensinde kommer til at spille fodbold igen har vi en venstre back med potentiale til at spille i de helt store klubber. Andre alternativer kunne være en Baskim Kadrii i OB eller en Michael Jacobsen i FCK hvis man kommer til at spille - Man kunne håbe på en Michael Lumb eller en Kevin Conboy vil bryde igennem i deres respektive klubber for alvor.

*Kvist - Den defensive midt og den bedste boldflytter vi har og en Christian Poulsen type er der brug for på landsholdet - Reserve: Leon Andreasen eller Casper Sloth

*Zimling - Danmark bedste felt til felt spiller og et stort offensivt aktiv når han er med. Reserve: Lasse Schøne

*Krohn Dehli - En stor kvalitet frem af banen og en god chanceskaber

*Eriksen - Ja, vel DK største fodbold talent, han trives bedre i kanten af banen og kan trække ind i banen og være farlig og gøre plads til en LJ på fløjen

*Bendtner - Vel den eneste boks spiller vi har. Men tager gang på gang de forkerte klubmæssige beslutninger. Reserve: Andreas Cornelius

*N. Jørgensen - Den nye Jesper Grønkjær og en gave til den danske superliga. Er farlig når han ligger på kanten og kan trække ind i banen. Er god mand mod mand og hans vendinger er i verdensklasse. Et spørgsmål og tid og mange penge inden han brager igennem i en stor klub i europa. En kant med Krohn Dehli og Jørgensen ville være guf for fodboldelskere.

PS. i mine øjn er hverken Flommedahl, Simon Poulsen og Niclas Pedersen berettiget en plads på landsholdet.

MesterJacobs

Glem alt om de lange fremtidsperspektiver

Skrevet af Anonym, Torsdag den 15. november 2012, 13:20

Hej Morten,

Udmærker opsummering på landsholdsåret 2012. Jeg har dog lidt kritiske røster i forhold til din blog. For det første forstår jeg ikke sportspressens enorme begejstring for Nicolai Boilesen. Jovist, han har vist fine takter i Ajax, men hvem har ikke det?! Derudover synes jeg at vi danskere (med mindre man kan huske de relativt få Ajax-kampe Boilesen har spillet) har et meget tyndt grundlag for at kunne bedømme, hvor god Boilesen egentlig er. Det virker nærmere som et desperat håb, snarere end et faktum, at han er fremtidens mand på venstrebacken. Jeg synes stadigvæk, at Simon Poulsen bør være førstevalget på nuværende tidspunkt. Han har vist højt niveau over længere tid, han er desværre blevet offer for en medie- og folkestemning, der på meget enfoldig vis har stemplet ham som "dårlig" pga. to enkelttilfælde i form af brøler mod Holland i 2010 og Portugals 3-2 mål i sommers. Han har trods alt gjort sig nok bemærket til at en traditionsklub som Sampdoria har hentet ham. Boilesen kan sagtens være fremtidens mand, men lad os nu se ham præstere over længere tid, hvilket han endnu ikke har haft mulighed for pga. en lang skadespause.

Jeg er også uenig med dig i, at Stokholm ikke er en løsningsmulighed på den centrale midtbane. Som jeg ser det, handler det nu udelukkende om, at vi kommer med til Brasilien. Vi skal udelukkende fokusere på den korte bane. Fremtidsperspektiverne er for så vidt ligegyldige, hvis vi glipper VM. Det handler om resultater nu og her, og med tanke på at vi har et meget ungt hold, kan Stokholm sagens være løsningen i landsholdsåret 2013. Så kan folk som Casper Sloth, Jakob Poulsen etc. være arvtagere på et senere tidspunkt.

Sidst, men ikke mindst, hvorfor skal vi have et alternativ til Rommedahl?! Burde det ikke snarere være Rommedahl der er alternativ til Emil Larsen, Nicolai Jørgensen, Chr. Eriksen, og andre af de unge udfordrende talenter vi har?! Jeg synes pressen burde fokusere på om Rommedahl overhovedet bør være en del af landsholdet længere. Især i disse tider med alle de talentfulde offensive opkomlinge vi har. Dengang I (pressen) altid var på nakken af Rommedahl, da havde vi netop ingen alternativer.