Foto: OLI SCARFF

Chelsea topper listen over, hvilke Premier League-klubber, der bruger flest penge på spillerlønninger.

Stjernerne i Premier League tjener godt. Rigtig godt. Det er ingen hemmelighed. Men alligevel er det måske en overraskelse, hvor mange penge giganterne i verdens mest eksponerede fodboldliga egentlig bruger på spillerlønninger.

Den britiske pendant til Erhvervsstyrelsen, Companies House, har netop offentliggjort tallene for, hvor meget hver enkelt Premier League-klub brugte på netop denne udgift i sidste sæson– og der er ikke tale om småbeløb.

SOCCER-ENGLAND-CRY-CHE/

Topscoreren er for tredje år i træk Chelsea, der i sæsonen 2014-15 spenderede 2,158 milliarder kroner på lønninger.  Det er cirka 150 millioner kroner mere end nummer to, Manchester United, der også brød barrieren på to milliarder. Begge klubber brugte dermed flere penge i sidste sæson, end de gjorde i sæsonen forinden.

Nummer tre og fire på listen er ikke overraskende Manchester City og Arsenal, der begge brugte omkring 1,9 milliarder kroner på lønninger til spillere som Sergio Aguero, Yaya Touré og Mesut Özil.

Premier Leagues bedst lønnede spiller er Manchester Uniteds Wayne Rooney. Angriberen, der langt fra har gang i nogen supersæson, tjener 2,6 millioner kroner – om ugen. Det svarer til en årsløn på 135 millioner kroner. Ikke dårligt, vel?

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook