KØB PLUS!

Milan tabte point mod bundhold

Sampdoria lukkede ned for Milan, som måtte nøjes med 0-0 mod bundholdet.

Milan startede 2013 med en vigtig sejr over bundproppen Siena i sidste uge, og i aften stod endnu et bundhold på programmet, da oprykkerne fra Sampdoria bød inden for til fodbold i Serie A.

Gæsterne fra Milan kunne med en sejr bringe sig tættere på top fem i rækken, men det formåede milaneserne skuffende nok ikke at gøre, for selv om Sampdoria på papiret er det næstringeste hjemmehold i ligaen, så kunne Milan ikke omsætte chancer til mål i den sene søndagskamp.

Faktisk var Sampdoria bedst i flere dele af kampen. Især i første halvleg virkede de skarpere end Milan, og måske det slet ikke var så mærkeligt.

Milan var nemlig i midtugen ude i en 120 minutter lang dyst mod Juventus i Coppa Italia, og om det var de ekstra spilminutter fra den kamp, der sad i benene på milaneserne i kampens indledning skal være usagt, men det var først i anden halvleg, at Milan begyndte at vise sig farlige for alvor.

Men heller ikke i denne fase formåede de at score, og derfor endte kampen med 0-0. Milan bliver dermed på syvendepladsen i rækken.

tipsbladet.dk

Læs også: