Michael Laudrups Swansea har præsteret noget svingende i Premier League i denne sæson. Den danske træner nu på jagt efter spillere, der kan bringe spillet tilbage sidste sæsons niveau. Og transferkikkerten skulle i første omgang være zoomet ind på en tidligere storspillers søn.

Det drejer sig Tom Ince, der er søn af den tidligere Liverpool-legende Paul Ince. Den 21-årige kantspiller er i øjeblikket på kontrakt i Blackpool, men han er igennem flere år blevet rygtet til større klubber.

Ifølge engelske BBC er Swanseas interesse så konkret, at de har indledt samtaler med det engelske stortalent. Swanseas bestyrelsesformand har da også allerede bekræftet interessen:

- Tom Ince er en talentfuld spiller, og han er én, som vi kigger på. Vi henvendte os i sommer og har gjort det igen i det her vindue. Men det er op til Blackpool. Han er deres spiller, har han blandt andet tidligere sagt. Og nu kunne noget altså tyde på, at den engelske Championship-klub har åbnet for et salg.

Michael Laudrup kan dog se frem til konkurrence. Everton i hvert fald også blevet nævnt som værende interesserede i den nuværende Blackpool-spiller.

Tom Ince begyndte karrieren i Liverpool, men han skiftede i 2011 til Blackpool.