KØB PLUS!

Michael Laudrup: Hvad har Adriano gang i?

Michael Laudrup mener, at Shakhtars træner burde have taget hårdere fat i Adriano efter kampen, og han opfordrer UEFA til at straffe spilleren.

Michael Laudrup er forarget over det mål, som Adriano scorede mod FCN i tirsdags. Han opfordrer UEFA til at straffe brasilianeren hårdt.

- Jeg er ligesom mange andre spændt på, hvad UEFA beslutter. De (UEFA, red.) 'tuder' os ørerne fulde med økonomisk fair play samt fair play i mange forskellige former såvel på som udenfor banen. Og anførerne bliver udstyret med anførerbind, hvor der står skrevet 'respect', siger Laudrup til sporten.dk og fortsætter:

- Så jeg mener, at de er nødt til at straffe Adriano for den i fair play-mæssig forstand helt utilgivelige handling forleden aften, siger Laudrup.

Den danske Swansea-træner mener også, at Shakhtars træner har et medansvar for det, der skete.

- Træneren står rigtigt skidt i billedet. Han kunne have reddet det meste af fadæsen ved at sige til sine spillere, at de skulle have ladet FCN score. Hans forklaringer bagefter om forvirring med mere holder ikke en meter. Der gik flere minutter fra Adrianos mål til, at bolden blev sat i spil igen af FCN, siger Laudrup og fortsætter:

- Hvis det havde været mit hold, ville jeg have sagt til mine spillere, at de skulle lade modstanderholdet score. Det så faktisk ud som om, at flere af Shakhtar-spillerne ønskede dette. Efter kampen ville jeg udadtil prøve at forsvare eller undskylde min spiller, og så ville jeg indadtil spørge ham, hvad h....han havde gang i?, siger Michael Laudrup.

Læs også: