Champagne-bad til Zidane!

Under pressemødet efter Real Madrids 2-0-sejr i Malaga, der sikrede mesterskabet, overraskede Marcelo, Casemiro og en række andre spillere træner Zinedine Zidane med en skyller i champagne.

Franskmanden tog over for fyrede Rafael Benitez i januar sidste år og har ført Real Madrid til sit 33. mesterskab i La Liga. 'Kongeklubben' vinder med tre point til Barcelona, der ellers fik skovlen under Real Madrid i det mest dramatiske El Clásico-opgør i moderne tid, på 2. pladsen, og den præstation ville spillerne også fejre ved selve pressemødet.

Se bare her:

Noget af det, som Zidane dog nåede at sige inden afbrydelsen, var, at det er den bedste dag i hans liv. Og at nøglen til succesen ligger i en stærk trup.

Cristiano Ronaldo er helt sikkert én af de mange spillere, som Zidane henviser til. Portugiseren scorede 25 mål i La Liga i denne sæson, men det var dog ikke nok til at vippe Lionel Messi af topscorer-pinden, for Barcelona-esset scorede i alt 37 gange. Med holdkammerat Luis Suárez på 29 mål.

Barcelona gjorde ellers, hvad holdt kunne, for at lægge pres på Real Madrid i den sidste La Liga-kamp, som blev skæmmet af to noget kontroversielle straffespark.

Det kan blive til endnu mere hæder og ikke mindst champagne for Zinedine Zidane, hvis Real Madrid sikrer sig Champions League-pokalen 3. juni mod Juventus. Det var netop i Torino-klubben og i Real Madrid, at Zidane nød sine største triumfer som spiller.