Den nyeste version af det populære fodboldspil FIFA er netop udkommet, og som altid er der stor opmærksomhed omkring, hvordan de internationale stjerner er blevet vurderet.

Herunder kan du se de 10 højest vurderede spillere i spillet. Electronic Arts', som er firmaet bag spillet, vurderinger af spillerne er et vægtet gennemsnit af en lang række værdier såsom skudstyrke, overblik, teknik, etc.

10. Thiago Silva (PSG) - 88 Overall
Thiago Silva udmærker sig år efter år som anfører for både det brasilianske landshold og sin klub PSG. Han var en af hovedpersonerne, da det franske storhold på meriterende vis slog Chelsea ud af Champions League i foråret trods en mand i undertal.

9. Alexis Sanchez (Arsenal) - 88 Overall
Sådan som Alexis Sanchez spiller for tiden, så kan nogen måske betvivle hans position som en af spillets bedste. Men ser man bort fra chilenerens lunkne sæsonstart, så har han været forrygende, siden han kom til Arsenal i fjor. Nærmest ene mand slæbte han Arsenal op på en tredjeplads i Premier League, hvilket giver direkte adgang til Champions League.

8. Neymar (Barcelona) - 88 Overall
Den unge brasilianer med en hel nations forventninger på sine skuldre er endnu ikke bukket under for presset. Efter en langsom start i Barcelona er han nu en nøglespiller for dem, og for det brasilianske landshold fortsætter han med at slå rekorder i et rasende tempo.

7. Zlatan Ibrahimovic (PSG) - 89 Overall
Ingen top 10 uden Zlatan. Den karismatiske svensker er utroligt nok kun blevet bedre med alderen. Han holder stadig et tårnhøjt målsnit, og hvad mere er, en stor del af hans mål er aldeles spektakulære. Effektivitet og flair går op i en højere enhed, men det rækker dog kun til en sjette-syvendeplads, delt med Eden Hazard.

Hvert år er der altid spænding omkring, hvilke overall-skills-bedømmelser, de forskellige spillere i FIFA er blevet tildelt.
Hvert år er der altid spænding omkring, hvilke overall-skills-bedømmelser, de forskellige spillere i FIFA er blevet tildelt. Foto: futhead.com
Vis mere

6. Eden Hazard (Chelsea) 89 Overall
I en ung alder har kæmpetalentet etableret sig som en af Premier Leagues absolutte profiler. Hans aktie i Chelseas ligatriumf sidste år blev kvitteret med en kåring som den bedste i England i 2014/2015. En ukarakteristisk usikker start for Chelsea har taget brodden af forventningerne til Hazard, men mon ikke vi ser mere magi fra hans fødder, når London-klubben rigtig kommer i omdrejninger.

5. Arjen Robben (Bayern München) 90 Overall
Den vævre kantspiller med den skrøbelige fysik kan, på sine bedste dage, nærme sig selveste Ronaldo og Messi i sin evne til at afgøre kampe på egen hånd. Selv i sæsoner med flere skadespauser har han været dominerende for Bayern, og ved seneste VM-slutrunde stod der Robben på alt godt fra Holland, som vandt bronze. Man tør næsten ikke tænke på, hvad det var blevet til, hvis benene ikke var lavet af glas.

4. Manuel Neuer (Bayern München) 90 Overall
Atter en Bayern-spiller og den eneste målmand på listen, men Manuel Neuer har i den grad bevist sit værd for den sydtyske klub. Neuer hyldes for at have moderniseret målmandsrollen til at være mere boldbesiddende og desuden utroligt aktiv uden for feltet, når kontrastød skal stoppes. Fejlmargenen i hans til tider lidt hazarderede udflugter er stadig imponerende lav.

3. Luis Suarez (Barcelona) 90 Overall
Luis Suarez er om nogen manden, der på godt og ondt vækker stærke følelser i folk. Men ingen bid-relaterede skandaler - og dem er der nogle stykker af - kan tage fra uruguayaneren, hvad han kan med en bold. Det var i Liverpool, han først etablerede som absolut verdensstjerne, og i Barcelona er han uden problemer gledet ind i et giftig samarbejde med Messi og Neymar.

2. Cristiano Ronaldo (Real Madrid) 93 Overall
Den seneste vinder af Ballon d'Or har i snart et årti været en forrygende måltrussel hver sæson. Alene hans 321 mål og 104 assists i 306 kampe for Real Madrid vidner om, at han med sin evige rival Lionel Messi er et stykke over alle andre, der dyrker Det Smukke Spil. Fik skudt i skoene, at han var i scoringskrise i starten af sæsonen. Han kvitterede med at score otte mål i to kampe.

1. Lionel Messi (Barcelona) 94 Overall
Messi sniger sig foran sin portugisiske modpart med et enkelt point i den samlede score. Barcelona havde en haltende, næsten katastrofal start på den forgangne sæson, men en heftig slutspurt i foråret sørgede for, at de indhentede og overhalede Real Madrid i ligaen og samtidig snuppede både Champions League-titlen og Copa del Rey.

Der gemmer sig naturligvis en række forrygende spillere lige uden for top 10. Se herunder, hvordan listen tegner sig fra 11.- til 25.-pladsen. Danske Christian Eriksen er den danske spiller, som er højst rangeret i FIFA 16.

David Silva

Andres Iniesta

Sergio Agüero

James Rodriguez

Toni Kroos

Jerome Boateng

Cesc Fabregas

Sergio Ramos

Mesut Özil

Luka Modric

Philipp Lahm

Giorgio Chiellini

Robert Lewandowski

Gareth Bale

Franck Ribéry