Messi få scoringer fra vild rekord

Det argentinske mål-fænomen overhaler Pelé på topscorerliste for kalenderår

At Lionel Messi søndag scorede to mål for Barcelona, er der efterhånden ikke noget spektakulært over. De to mål var dog lige præcis nok til at overhale den brasilianske legende Pelé på listen over flest scorede mål i et kalenderår.

Brasilianeren scorede i 1958 75 mål, mens Messi altså nu er oppe på 76 i år. 64 af kasserne er sparket og headet ind for Barcelona, mens Argentina har nydt godt af 12 mål fra den lille superstjerne. Messi er dog fortsat bag den tyske målmager Gerd Müller, der i 1972 scorede hele 85 mål. Argentineren har ni kampe tilbage til at score de ti mål, der skal til for at overhale Müller, og det synes bestemt muligt. Messi har nemlig nettet hele 15 gange i de seneste 11 ligakampe.

Müller mistede i maj en anden rekord til Messi, da Barcelona-spilleren med 72 sæsonmål slog Müllers 30 år gamle rekord med fem mål. Skulle tyskeren også miste kalenderår-rekorden til Messi, kan han dog glæde sig over, at han kun brugte 60 kampe i 1972 på at nå de 85 mål. Messi har allerede brugt 'hele' 59 kampe i 2012 på at score sine imponerende 76 mål.

Messis efterhånden alenlange rekordliste tæller også rekorden for flest mål på en sæson i den spanske liga, nemlig 50 i sidste sæson, samt førstepladsen på Barcelonas all-time topscorerliste. Messi har dog stadig et pænt stykke op til rekordholderen for flest mål i den bedste spanske række, Telmo Zarra. Fra 1940-55 scorede han 251 mål i 248 kampe. Messi ligger pt. på 184 mål i 225 kampe.

Læs også:

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08