Zinedine Zidane er tilbage på Estadio Santiago Bernabeu. Denne gang som træner. Men hvad er det, der gør Real Madrids nye chef så unik?

BT har spurgt en tidligere medspiller, en modspiller og en iagttager om manden, der engang var verdens - uden sammenligning - bedste fodboldspiller.

Modspilleren

Martin Laursen, tidligere AC Milan, Parma og Hellas Verona. Spillede mod Zinedine Zidane, der dengang var i Juventus fra 1998 til 2001. Spillede også mod franskmanden med det danske landshold:

»Jeg havde helt vild respekt for hans kundskaber. Han var en eminent fodboldspiller, Teknisk fantastisk, kunne lave de mest fænomenale ting med bolden og havde en utrolig kontrol. Selv Michael Laudrup syntes, han var fantastisk. Jeg kan huske en kamp mod Frankrig, hvor han lavede en fantastisk finte på Thomas Helveg. Jeg var lige blevet skiftet ud. Men dér var det tydeligt at se på Laudrup (han var assistent på det danske fodboldlandshold dengang, red.), at han syntes, det var helt genialt. Han så rigtig meget op til ham, kunne man se. Det var lige sådan en type, som Michael Laudrup kunne lide. De delte også spillestil og måde at se fodbold på. Han var en helt fantastisk spiller.«

»Han lavede nogle specielle mål, og episoden med Marco Materazzi bringer ham også ind i fodboldhistorien. Han var i en klasse for sig, scorede mål, men var også god til at sætte andre op. Han formåede at samle det hele. Det var ren klasse og kvalitet.«

»Zidane ville være kendt for at være den fodboldspiller, han var. Han var ikke villig til at gå på kompromis, selv om han var en verdensstjerne. Han tænkte kun på det fodboldmæssige – ikke alt det rundt omkring. Nu bliver det spændende at se, om han kan åbne op som træner og gøre det, som måske også Michael Laudrup har haft lidt problemer med. Som træner er du nødt til at åbne dig og ikke gå og gemme dig bag dine kvaliteter som fodboldspiller.«

Medspilleren

Jakob Friis-Hansen, tidligere Girondins de Bordeaux. Spillede sammen med Zidane i sæsonen 1995-96, hvor franskmanden for alvor slog igennem på den internationale scene, og klubben nåede UEFA Cup-finalen:

»Efter jeg senest snakkede ham, har jeg en idé om, at det nok skal lykkes for ham i Real Madrid. Zizou er en type, som lever helt ekstremt med fodbolden og detaljerne omkring den. Da jeg spillede med ham, kunne jeg ikke mærke på ham, at han allerede dengang var en af verdens bedste spillere. Han har ikke et stort ego, som Cristiano Ronaldo eksempelvis har.«

»Han har en evne til at gå ned i den mindste detalje og vil gå ned i den. Han er ikke typen, der siger ’gå ud og spil fodbold’. Slet ikke. Han vil ned og arbejde med de mindste ting. Sådan var han også som spiller. Når vi andre gik ind fra træning, kom han først ind en time senere, når vi andre gik efter bad, massage og spa. Der findes den her ’Michael Laudrup-finte’, hvor man trækker bolden bagom to gange. Det er ikke en Michael Laudrups finte. Det er Zidanes. For den øvede han. Og han blev ved med at stå derude og øve, indtil den sad der hver gang. Jeg tror, han bliver samme type som træner.«

»Han er stædig, så det skulle ikke undre mig, hvis han lykkes med det i Real Madrid. Jeg håber det af hele mit hjerte, for han er en virkelig sympatisk person.«

»Han kunne gøre fodbold til… ja, jeg ved ikke hvad! Det var så vildt at spille med ham. Han kunne jo have to eller tre mand på ryggen, og han ville stadig lave noget genialt.«

»Han vil være på træningsbanen meget. For han elskede at være på den skide fodboldbane. Men måske er det alligevel for tidligt, han overtager det hold.«

»Ud over den ene bommert, han lavede i VM-finalen i 2006, er han det mest sympatiske menneske, og den mest sympatiske verdensstjerne. Han var unik.«

»Han er ikke så sky og genert, som alle tror. Zidane, Christoph Dugarry, Richard Witschge, Bixente Lazarazu og jeg var stammen på holdet, og vi gik ud efter kampene. Her kunne han godt tale med pigerne. Han var virkelig en god fyr.«

Iagttageren

Bo Kampmann Walther, forfatter til bogen Madridismo om Real Madrid, og livslang tilhænger af klubben, hvor Zidane spillede fra 2001 til 2006, og som han nu skal træne:

»Zidane har det, som ingen trænere – måske bortset fra Vicente del Bosque – har haft. Nemlig legendestatus i Real Madrid. Vi skal op til Raul i den liga, hvor der måske kun er fire-fem andre spillere. Deroppe, hvor der nærmest er tale om noget større end mennesker. Hvor der er tale om ikoner. Der har gennem mange år været en snak i Real Madrid om, hvorvidt man må være større end klubben. Men man kan sige, at det i det omfang, man rent faktisk er større end klubben, mens man inkarnerer det, klubben står for, er okay.«

»Over for fodboldspillere og egoister kan man kun sætte sig selv i respekt ved at være en legende. Som Zidane er. Spillerne i Real Madrid vil glæde sig til at træne med ham, for han er stadig en af de bedste fodboldspillere i verden. På den måde sætter han sig i respekt, og det kan du hverken få på et trænerkursus eller ved at købe dig til det.  På grund af det vil han også få rimelig lang snor i trænerjobbet i Real Madrid.«

»Man kan ikke forestille sig noget mere ypperligt end Zinedine Zidane. Han står for mig som den bedste fodboldspiller, verden har set. Han kunne være cool og havde på trods af sin fysik en akrobatik, der nærmede sig noget nærmest feminint. Hvis han altså ikke var så maskulin i sit spil. Han havde en graciøsitet og et svæv og en evne til at fryse spillet og tage hurtigheden ud af spillet, mens han samtidig spillede med et panter-agtigt overblik.«

»Med til den kultur, der omgiver hele Real Madrid – Madridismoen – hører en brysk, indadvendt ledelsfilosofi, og i den sammenhæng passer han godt ind på ledelsesgangen. Han var assistent under Carlo Ancelotti, og selv om han ikke har den lune, som han havde, ligger han her tættere på Ancelotti, end han gør på Benitez.«

»Han har den rå baggrund fra Marseille og Nordafrika, så ligesom der er noget Madridismo over ham, har han også machismo over sig. I en fodboldverden betyder det meget.«