Stort smil fra Zlatan Ibrahimovic, hans fremtid er sikret.
Stort smil fra Zlatan Ibrahimovic, hans fremtid er sikret. Foto: FRANCOIS NASCIMBENI

Han er 34 år – men i tilfældet Zlatan Ibrahimovic ser det ud til at være ligegyldigt.

Svenskeren har selv sagt, at han er bedre end nogensinde, nu er spørgsmålet så bare, hvem der får gavn af målinstinktet efter sommerferien. Her udløber hans kontrakt med PSG.

Ifølge det franske medie Footmercato skulle Chelsea i øjeblikket være forrest blandt bejlerne, den engelske mesterklub har lagt et betragteligt tilbud foran Zlatan Ibrahimovic:

  • To sæsoner og lige under 100 millioner i årsløn. Værsgo’. Ret mange penge for en spiller midt i 30erne.

Mediet mener også at vide, at Manchester United har afleveret et kontrakttilbud til svenskeren, eller om ikke andet til agenten Mino Railoa.

FBL-FRA-LIGUE1-TROYES-PSG

Mediet skriver også, at Bayern München skulle have henvendt sig. Her skulle den kommende træner, Carlo Ancelotti, se en stor rolle for Zlatan Ibrahimovic for det tyske hold.

Men i den forbindelse er der også flere ubekendte i forhold til de engelske klubber, som den svenske landsholdsspiller skulle være mest lun på.

For selv om han skulle være mest interesseret i at spille for en London-klub, så vides det endnu ikke, hvem der bliver træner i Chelsea i den kommende sæson.

På samme måde er træner-situationen i Manchester United også uklar. Eller den kan blive det i hvert fald. For hvis José Mourinho kommer til efter denne sæson, kan det tippe fordelen til de røde djævle.

kasper zzz

Det ligner i hvert fald ikke en fremtid i PSG. Efter at Zlatan Ibrahimovic i søndags scorede fire mål mod Troyes og var med til at sikre klubben det franske mesterskab for fjerde år i træk, lød det:

»Jeg er glad for at være her, men som det ser ud lige nu, kommer jeg ikke til at spille i PSG i den kommende sæson. Jeg har halvanden måned tilbage af min kontrakt, og jeg vil bare nyde det. Jeg ved ikke, hvad der sker, men som situationen ser ud lige nu, kommer jeg ikke til at være her.«

Zlatan Ibrahimovic har scoret 27 ligamål i denne sæson og suppleret med fire i Champions League.

Ikke dårligt af en mand på snart 35 år.

SMS

Hitter på Facebook