Færdig. Hasta La Vista.

Cristiano Ronaldo vil væk fra Spanien så hurtigt som muligt. Det skriver den store portugisiske sportsavis A Bola fredag.

Historien fylder hele mediets forside:

Den 32-årige Real Madrid-spiller kom til Real Madrid i 2009, og har altså opholdt sig i Spanien siden. Men efter otte år vil han altså væk.

Årsagen er den sag om skattesnyd, som de spanske myndigheder har indledt mod ham. I perioden mellem 2011-14 skulle Cristiano Ronaldo have snydt i skat for 110 millioner kroner.

Mener myndighederne.

Og det er Cristiano Ronaldo så fortørnet over, at han ifølge A Bola vil forlade landet.

Mediet skriver, at Real Madrid-præsident Florentino Perez allerede skulle være blevet informeret om situationen.

Det var i december sidste år, at sagen op Cristiano Ronaldos påståede skattesnyd dukkede op. Her viste dokumenter lækket af whistleblower-sitet Football Leaks, at portugiseren havde gemt mere end en milliard kroner uden for Spaniens grænser. I den forbindelse blev den danske tøjproducent JBS draget ind i sagen. Firmaet har nemlig tidligere haft en samarbejde med Cristiano Ronaldo om en boxershorts-serie, hvor han har ageret reklamesøjle.

Cristiano Ronaldo har kun kortfattet udtalt sig om sagen.

»Min samvittighed er fuldstændig ren,« lød det kort fra Real Madrid-stjernen, da han rejste mod Rusland for at deltage i Confederations Cup.

Real Madrid har bakket op om sit superstjerne:

»Real Madrid udtrykker sin fulde tillid til vores spiller, som vi forstår, har handlet inden for loven, hvad angår at overholde sine juridiske skatteforpligtelser. Siden sin ankomst til Real Madrid i juli 2009 har Cristiano Ronaldo altid vist en klar vilje til at opfylde alle sine skatteforpligtelser. Real Madrid er fuldstændig overbevist om, at vores spiller Cristiano Ronaldo vil bevise sin totale uskyld i denne proces.«

Der skulle være stor interessere for portugiseren, der sluttede sæonen med at vinde det spanske mesterskab og Champions League, altså sammen med holdkammeraterne i Real Madrid.

A Bola har tidligere på måneden skrevet, at Manchester United, PSG og AS Monaco skulle være villige til at betale 180 millioner euro for portugiseren. Det svarer til 1,3 milliarder kroner.