Jimmy Nielsen bliver bragt i spil som ny træner for Chicago Fire.

Det er det amerikanske medie Prost Amerika, der nævner danskeren som en mulig afløser for Frank Yallop, der snart meget vel kan være fortid som cheftræner for Chicago Fire i den bedste amerikanske fodboldrække Major League Soccer (MLS)



Chicago Fire er inde i en meget dårlig stime og har blandet andet tabt de seneste fire kampe i streg. Det har fået spekulationerne i gang om en mulig fyring af træner Frank Yallop, og det er altså her, at Jimmy Nielsen bliver peget ud som en mulig kandidat til at overtage jobbet.



Nielsen har selv rig erfaring fra MLS, hvor han nød stor succes som spiller for Sporting Kansas City fra 2010 til 2013, og det er noget af det, mediet peger på som en stor fordel.

Efter karrieren har han oven i købet med vind i sejlene været trænet for OKC Energy, der til daglig spiller i United Soccer League (USL), der befinder sig to trin under den bedste række MLS.



Men nu kan Nielsen måske gøre comeback til toppen af amerikansk fodbold, hvis Chicago Fire fyrer den nuværende træner Frank Yallop.