De tyrkiske mestre, Besiktas, overvejer at leje den danske landsholdsforsvarer, Erik Sviatchenko, som i det sidste halvandet år har spillet for de skotske mestre, Celtic.

»Der er noget interesse fra Tyrkiet, og der er noget interesse fra England, men jeg vil ikke sige, hvilke klubber det drejer sig om, siger Erik Sviatchenkos rådgiver og agent,« siger Erik Svitachenkos agent, Allan Bak Jensen, til Tipsbladets hjemmeside.

Besiktas vandt det tyrkiske mesterskab i sidste sæson, og Istanbul-klubben er sikre på at komme med i Champions Leagues puljespil. Celtic skal først kvalificere sig til turneringen. Klubber møder de norske mestre, Rosenborg med Nicklas Bendtner og Mike Jensen, i tredje kvalifikationsrunde.

»Der kan meget vel komme til at ske noget med Erik. Han var tæt på at blive solgt i vinter, og så har han godt nok været lidt inde og ude af holdet i Celtic, men han spiller jo nu,« siger Allan Bak Jensen.

Ifølge Tipsbladet kommer den engelske interesse fra en klub i den næstbedste række, The Championship. Erik Sviatchenko har som mål at spille i Premier League.

Den 25-årige tidligere FCM-spiller har spillet fem A-landskampe - den seneste i marts 2016. Erik Sviatchenko har scoret et enkelt landskampsmål - et meget smukt et af slagsen i nederlaget mod Frankrig i Parken for små to år siden.

Hans kontrakt med Celtic udløber i sommeren 2020.