Medie: Beckmann scorede det bedste mål

Mikkel Beckmanns frisparksscoring på Gianluigi Buffon er blev kåret som tirsdagens bedste i Champions League.

Mikkel Beckmann chokerede ikke bare Juventus, men en stor del af fodboldverden, da han tirsdag sendte sit frispark ind bag Gianluigi Buffon og bragte FC Nordsjælland foran med 1-0.

Således har også det store internationale fodboldmagasin World Soccer bemærket scoringen, og på sin hjemmeside under rubrikken 10 Stories you need to read (10 historier du skal læse) kårer magasinet Mikkel Beckmanns mål til dagens scoring.

- Bend it like Beckmann? Mikkel Beckmann opens the scoring for Nordsjaelland against Juventus, skriver World Soccer helt enkelt med en intertekstuel reference til filmen "Bend it like Beckham".

Læs også: