Malmö FFs ny trænber, Magnus Pehrsson, har kig på den tidligere AaB-spiller, Lasse Nielsen, som i de senere år har slået sine folder i hollandsk og belgisk fodbold.

I øjeblikket spiller Lasse Nielsen for Gent, som han i sidste sæson spillede Champions League med.

Ifølge svenske Expressen er Lasse Nielsen højt oppe på ønskelisten hos Magnus Pehrsson, som har afløst Allan Kuhn som cheftræner, da danskeren blev fyret for et par måneder siden, selvom Malmö FF vandt mesterskabet.

Magnus Pehrsson kender Lasse Nielsen fra deres fælles fortid i AaB.

Ifølge Expressen har Malmö FF afgivet et bud på Lasse Nielsen, men der skulle også være andre bud på den 29-årige centralforsvarer, som har kontraktudløb i sommeren 2018.

Malmö FF vil ikke kommentere historien.

»Vi kigger bredt på et antal positioner, når det gælder forstærkninger - bl.a. fordi vi ikke ved, om der også forsvinder nogle spillere fra vores egen trup,« siger sportschef Daniel Andersson.