Fanballade, smædesange, romerlys, kanonslag, fire mål og en forudsigelig vinder.
Pokalfinalen mellem ærkerivalerne FC København og Brøndby leverede, hvad man kunne have drømt om i en intens kamp i forrygende rammer. For første gang i ni år stod Brøndby med muligheden for et trofæ, men i stedet var det som vanligt FC København fristes man til at sige, som tog trofæet.
De skrev historie ved at blive det første hold til at vinde pokalen tre år i træk. Og så gjorde det ikke noget, at det var andet år i træk, at både mesterskabet og pokalen blev hevet i land.
Et sent mål af Federico Santander til 2-1 smadrede Brøndbys korthus, der faldt helt sammen, da Andreas Cornelius scorede til 3-1 med sit andet mål.
To mål, to titler for andet år i træk. Et stærkt farvel fra Cornelius, der i næste sæson spiller Serie A hos italienske Atalanta.
»Det er den perfekte afsked,« smiler han og glæder sig over, at han endelig brød en kedelig statistik. De to mål var de første mod Brøndby nogensinde.
»Nu skal jeg ikke høre på det længere. Jeg synes jo også, jeg var afgørende ude i Brøndby sidst med en flot assist. Men det er dejligt. Nu er der ikke mere at skrive om,« griner han.
Og der var også ros at hente fra holdkammeraterne, mens manager Ståle Solbakken dæmpede gemytterne.
»Man kan godt forstå, hvorfor sådan en spiller bliver solgt til udlandet. For det er en outstanding individuel præstation. Det er det, en angriber skal kunne – at trække et mål frem, når holdet har brug for det. Federico fik også scoret, og det var dejligt med vores angribere,« lyder det fra anfører William Kvist.
»Jeg har set Cornelius bedre i perioder, end han var i dag, men han var jo afgørende og lavede to fine mål. Og det er det, som er lidt atypisk, at så stor en dreng kan løbe og sætte en mand fuldstændig,« siger Solbakken om Cornelius’ præstation.
Trods den historiske triumf for FC København virkede det i store dele som endnu én titel til samlingen.
Spillerne var såmænd glade nok, men der var ikke planlagt nogen stor fest efterfølgende, og skuffelsen hos Brøndby vejede tungere i luften end glæden hos københavnerne, fornemmede man.
For Brøndby var tingene sat på spidsen med en sjælden chance for en titel, men selv om betydningen af netop det kunne mærkes hos rivalerne, gider man alligevel ikke høre om ’business as usual’
»Det ville have været kæmpestort for Brøndby, men det er også kæmpestort for os. Vi er bare mere vant til det. Man bliver aldrig mæt, når man har 10 store kampe på et år, og de 50 andre kampe bare er fyld, hvor man skal præstere, så bliver man ikke træt af de ti,« siger målscorer Cornelius.
»Vi er vant til at håndtere de her store kampe. Vi har spillet mange af de store kampe i år. Champions League-kampe og knockout-fase i Europa League. Vi er bedre til at håndtere det, og vi har håndteret det bedre end Brøndby fem gange i år,« siger han med henvisning til, at FCK ikke har tabt i sæsonens fem opgør mod rivalerne.
Årsagen til sejren var simpel ifølge FCK-anfører Kvist. Man er bare bedre end rivalerne.
»Det var tydeligt at mærke, at det var første gang i 9 år, Brøndby kunne vinde noget. Det gav dem noget, og der var lagt i kakkelovnen til en stor kamp. Det skaber lige pokalfinaler. Det så vi også mod AGF sidste år, men vi vandt 3-1 og Brøndby har scoret to mål mod os i år. De har et godt koncept, men vi har højere kvalitet«