KØB PLUS!

Man. United åbner dansk fodboldskole

I samarbejde med den danske virksomhed Frontrunner åbner verdens største fodboldklub en fodboldskole i Danmark til næste år.

Går dine børn med en lille drøm om at komme til at spille for Manchester United, er muligheden der nu.

Frontrunner har i flere måneder bakset med at oprette en fodboldskole med Premier League-klubben og kan nu endelig offentliggøre samarbejdet med 'De Røde Djævle'.

- Akademiet tilbyder det ypperste inden for talentudvikling i hele fodboldverdenen. Underviserne på de enkelte camps vil være de trænere, der til daglig arbejder på akademiet i Manchester med de største talenter, skriver Frontrunner på sin hjemmeside.

Frontrunnerpartner Jens Jørgen Andersen fortæller, at fodboldskolerne kommer til at afspejle 'den røde tråd i Manchester Uniteds måde at strukturere spillet på'.

- Det kommer til at være tre dages camp, der kommer til at foregå i en vekslende virkning mellem praktisk træning og teori omkring træningslærer og kost, siger Jens Jørgen Andersen.

Fodboldskolen kommer i Danmark til at foregå på ti forskellige steder, så hele landets børn med fødselsår i 1999-2002 kan komme til at udleve drømmen om at optræde i den legendariske fodboldtrøje.  

Prisen for tre dages træning med dertil kost er 3200 kroner, og der er allerede nu åbnet for salget.

Her er tidspunkter og steder for fodboldskolen: 

København 8/2 – 10/2 2013 

Ikast/Aarhus 11/2 – 13/2 2013

Ringsted/Næstved 22/3 – 24/3 2013   

Farum 25/3 – 27/3 2013

Vejle 28/6 – 30/6 2013

Odense 1/7 – 3/7 2013 

Roskilde 4/7 – 6/7 2013  

Aarhus 19/7 - 21/7 2013 

Aalborg 11/10 – 13/10 2013 
 
Næstved 17/10 – 19/10 2013
    
Senere vil Manchester Uniteds fodboldskole udvide til resten af Skandinavien. 

Læs også: