Daniel Andersson byder Allan Kuhn velkommen som ny cheftræner i Malmö FF.
Daniel Andersson byder Allan Kuhn velkommen som ny cheftræner i Malmö FF. Foto: 9204 Björn Lindgren/TT

Allsvenskan-klubben Malmö FF har taget, hvad man kalder en stor chance.

Den svenske storklub, som i denne sæson for andet år i træk kvalificerede sig til gruppespillet i Champions League, udnævnte fredag eftermiddag den tidligere AaB-assistent Allan Kuhn som afløser for den succesfulde Åge Hareide, der er ny dansk landstræner.

Men selv om Malmö FF-ledelsen har hentet deres cheftræner i andet geled, tøvede sportschef Daniel Andersson ikke med at kalde Allan Kuhn for perfekt til klubben.

MALMÖ FF KUHNasfgasdfgadf

»Han har en spillefilosofi, som kommer til at forbedre os og gøre spillerne bedre. Han vil have fuld fart frem og have boldbesiddelse, og så er han en motiverende og engageret træner, og det stemmer meget godt sammen med det, vi har ledt efter. Han passer perfekt til Malmö FF,« forklarede Daniel Andersson om det nye ’ægteskab’.

Et ægteskab, der kan strække sig langt ud i fremtiden. Kontrakten er nemlig ikke defineret af en vis varighed, som man ellers ser det i fodboldverdenen. Nej, Allan Kuhn har skrevet under på en fortløbende kontrakt uden udløbsdato.

MALMÖ FF KUHNzsdhsdhzsdgh

»Vi har et års opsigelse. Hvis det viser sig, at han har succes, kan han blive her i 20 år,« siger Daniel Andersson til BT og forklarer nogle af de ting – ud over selvfølgelig resultaterne – der skal til, for at Allan Kuhn bliver en succes og dermed kan fortsætte i lang tid som Malmö FF-træner.

»Vi kommer forhåbentlig til at se på vores spil, at vi spiller hurtigt pasnings- og omstillings-spil, og så skal vi sætte et højt pres på modstanderne, og det er noget, Malmö FF er kendt for og er stærk til,« lyder det fra Daniel Andersson.

Malmö FF sluttede i sidste sæson på en femteplads i Allsvenskan.

lhlhd

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook