Malaga snød Barcelona til sidst

Gæsterne fik 2-2 på udebane før returkampen i Malaga næste uge.

Det spanske storhold FC Barcelona kom bagud hjemme mod Malaga i Copa Del Rey, men Leo Messi og Co. fik hurtigt vendt skuden og så ud til at vinde med 2-1 før returopgøret i næste uge. Men så udlignede gæsternes Ignacio Camacho til slutresultatet 2-2, dermed står Malaga godt før returopgøret.

Det var Malagas Manuel Iturra, der efter 26 minutter sendte udeholdet i front. Tre minutter senere var Leo Messi dog mand for en udligning, da han køligt udplacerede Malagas målmand efter en fremragende solotur.

Og bare minutter senere var det Carles Puyol, der med et meget smukt hovedstød efter et hjørnespark scorede til 2-1. Og selv om Malagas Nacho Monreal så direkte rødt med et kvarter igen, holdt Malaga stand, og faktisk lykkedes det det undertippede udehold at få scoret til 2-2 ved midtbanemanden Ignacio Camacho.

Dermed står Malaga særdeles godt før returopgøret.

tipsbladet.dk

Læs også: