Indimellem sker der sære ting i fodbold. For eksempel her i en af de mindre spanske rækker.

Målmanden Salva fra klubben Pozuela tager et udspark og ender med at score i modstandernes mål.

Sådan noget skal naturligvis fejres, og det viser han da også, at han er mand for, som du kan se på videoen herunder:

Mens det ikke er tilladt at score på målspark, så er mål på udspark tilladt. Det ses naturligvis meget sjældent, men det er dog sket en enkelt gang i Superligaen.

Det var AGFs daværende målmand, Lars Windfeld, som 19. marts 1995 scorede på et udspark, som fuldstændig overrumplede OB-målmanden Lars Høgh. AGF endte med at vinde kampen 2-1.