En kontroversiel VAR-dom, et selvmål, et vildt comeback og en sen sen afgørelse. Men ingen Ronaldo-kasser. Det var status, da Cristiano Ronaldo debuterede for Juventus mod Chievo Verona her til aften.

Og det blev altså ikke nogen drømmedebut, selv om Serie A-giganterne sent henne i kampen hev en 3-2-sejr i land i et dramatisk opgør. Superstjernen over dem alle kom dog ikke på tavlen og viste ikke storspil.

Hele det fodboldgale land har ellers været på den anden ende, siden Ronaldo landede i Italien tidligere på sommeren efter sit opsigtsvækkende skifte fra Real Madrid til Torino-storklubben. Således var hypen enorm frem mod aftenens kamp, hvor de syv-dobbelte forsvarende italienske mestre skulle tørne sammen med upåagtede Chievo Verona på udebane.

Cristiano Ronaldo debuterede for Juventus.
Cristiano Ronaldo debuterede for Juventus. Foto: ALBERTO PIZZOLI
Vis mere

Chievo Verona havde godt styr på Cristiano Ronaldo.
Chievo Verona havde godt styr på Cristiano Ronaldo. Foto: ALBERTO PIZZOLI
Vis mere

Hypen og forventningerne formåede Ronaldo ikke at leve op til, selvom der momentvis var godt spil og giftige aktioner fra den 33-årige portugissiske superstjerne, som startede i en fronttrio med Paulo Dybala og Douglas Costa.

CR7-fænomenet endte dog med at målløs fra banen efter en heroisk indsats fra Chievo Verona, som vendte 0-1 til 2-1, men måtte tage se pointet taget fra dem i kampens døende minutter. I kampens sidste minutter fik Mario Mandzukic bolden i mål for Juventus, men efter at have gennemset situationen dømte dommeren frispark til Chievo Verona, da Ronaldo havde ramt bolden på armen.

Minuttet efter afgjorde Federico Bernadeschi dog kampen til Juves fordel.

Cristiano Ronaldo og Paulo Dybala havde en svær aften.
Cristiano Ronaldo og Paulo Dybala havde en svær aften. Foto: ALBERTO PIZZOLI
Vis mere
Ronaldo viste prøver på sine verdensklasse-aktioner.
Ronaldo viste prøver på sine verdensklasse-aktioner. Foto: ALBERTO PIZZOLI
Vis mere

Sami Khedira havde bragt Juventus planmæssigt foran med 1-0 efter tre minutter, men Chievo kæmpede sig tibage og kom på 2-1. Tilbagevendte Leonardo Bonucci var involveret i 2-2-målet - et selvmål med et kvarter igen efter et hjørnespark - i sin comeback-kamp for Den Gamle Dame efter et år i AC Milan.

Siden havde Ronaldo blandt andet et nærgående frispark fra en spids vinkel og et par halve chancer, men det første mål i Støvlelandet må lade vente på sig for vinderen af Balon d'Or-prisen for verdens bedste spiller de sidste to år. Han så dog ganske tilfreds ud efter kampen, hvor der var plads til smil.