KØB PLUS!

Mållinje-teknologi til VM næste år

Til næste års VM i fodbold i Brasilien vil der være mållinje-teknologi. Det har FIFA besluttet.

Var bolden over linjen - eller var den ikke?

Det er et yndet diskussions-emne i fodboldens verden, men nu skal det en gang for alle være slut med dommer- og linjedommerskøn i den forbindelse.

Fra næste års VM bliver der brugt mållinje-teknologi. Det har fodboldens verdensforbund, FIFA, besluttet, efter at teknologien har været testet ved det seneste klub-VM, som Corinthians fra Brasilien vandt.

FIFAs præsident, Sepp Blatter, har tidligere udtalt, at mållinje-teknologi var en nødvendighed. Det skete, da Englands Frank Lampard ikke fik anerkendt en scoring i VM-ottendedelsfinalen mod Tyskland ved slutrunden i Sydafrika i 2010 - en kamp, som Tyskland siden vandt 4-1. Og schweizeren gentog sit ønske efter en af gruppekampene ved EM i Ukraine sidste år, hvor England vandt 1-0 over Ukraine, men hvor værternes Marko Devic havde bolden over stregen - uden at scoringen blev anerkendt.

FIFA har godkendt to systemer til formålet. Det er GoalRef, der kun bruges til fodbold, og så er det Hawkeye, der også kendes fra bl.a. tennis.

Læs også: