Lynge Jakobsen stopper i AaB til sommer, men hvad skal han så finde på? Han går ikke på pension, men glæder sig til en morgenkåbe-dag

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>AaB meddelte i dag, at 62-årge Lynge Jakobsen stopper som sportsdirektør i AaB til sommer, efter at have bestridt jobbet i 17 år.

AaB-legenden ser frem til sin nye tilværelse, der begynder til sommer, men han glæder sig også til det næste halve år, hvor det handler om at skabe rent bord for efterfølgeren.

- Vi er kommet godt afsted og kommet gennem nogle svære perioder. Vi ligger godt til i ligaen, og vi har et hold, der er værd at bygge på. Nu har vi så fået Kent på plads (forlængelse med cheftræner Kent Nielsen blev også offentliggjort torsdag, red.), og så synes jeg, tidspunktet er rigtigt, så vi ikke er mange, der stopper på samme tid.

- Jeg er ikke slidt, og jeg har ikke mistet min energi, men jeg er 62 år, og min kone er gået på efterløn. Jeg har hele tiden sagt, at jeg vil tage beslutningen selv, og jeg har gået og joket med, at hvis ikke man passer på, så får man selv det sidste spark. Det er jeg nu ikke blevet truet med, men timingen er rigtig for AaB og for mig.

- Det bliver vigtigt for mig at forberede tingene ordentligt til min afløser. Det arbejde vil jeg passe non stop til 30. juni 2013, så tidspunktet til sommer ikke er blevet ringere og derfor stadig er rigtigt, siger Lynge Jakobsen til tipsbladet.dk.

tipsbladet.dk