Jakob Breseman trækker stikket for at hellige sig en civil karriere.

Han har været med Lyngby i tykt og tyndt, siden han kom til klubben i 2007. Men nu stopper legen med den lille runde på eliteplan for Jakob Bresemann, meddeler Lyngby Boldklub på deres hjemmeside.

- Der er ingen tvivl om, at Jakob har været et stort aktiv for klubben både på og uden for banen. Vi tager afsked med en lederskikkelse, som i en ung trup har bidraget med erfaring og som har været et naturligt samlingspunkt både på og uden for banen og samtidig fungeret som bindeled til det sportslige ledelse,, siger Lyngby-manager Niels Frederiksen.

Bresemann har en HD i Finansiering på sit CV og med 35 år på dåbsattesten er det heller ikke for tidligt at give den civile karriere mere opmærksomhed.

Når kalenderåret skifter fra 2011 til 2012 siger Lyngby Boldklub farvel til forsvarsspilleren Jakob Bresemann, der de seneste fem år har ageret forsvarsgeneral med skiftende partnere. Den 35-årige forsvarsspiller stopper karrieren for at jagte muligheder i de civile erhverv med en HD i Finansiering på CV’et.

- Jeg har nu nået en alder, hvor det er tid til at påbegynde en civil karriere. Der er naturligvis en masse jeg kommer til at savne både på og uden for banen – ikke mindst sammenholdet i spillertruppen. Det er helt sikkert en tid, jeg vil se tilbage på med stor glæde” afslutter Jakob Bresemann.

- Jeg har haft en fantastisk tid i Lyngby. Jeg kom til Lyngby som 30-årig og havde på trods af min høje fodboldalder stadig ambitioner om at udvikle mig som spiller. De ambitioner fik jeg indfriet – og der har hele vejen igennem været noget ekstra at spille for – både oprykninger og at undgå nedrykning, udtaler Jakob Bresemann, der har en blandet fodboldfortid i Vejle Boldklub, Herfølge og Hvidovre. 

Bresemann kom til Lyngby i januar 2007, da klubben stræbte efter oprykning fra 1. division. Den mission lykkedes, selvom opholdet i den daværende SAS-liga blev kortvarigt, nåede Bresemann at komme tilbage på topniveau fter et længere skadesfravær tidligere på året.