KØB PLUS!

Luna: Thomas C. har skrevet under

Thomas Christiansen har siden slutningen af januar været nævnt blandt kandidaterne til jobbet som assistenttræner i Bayern München, når Pep Guardiola til sommer overtager cheftrænerjobbet i klubben. Nu tyder alt på, at skiftet bliver en realitet.

Allerede tirsdag formiddag skrev dansk-spanieren på fire forskellige sprog på Twitter, at et nyt eventyr var under opsejling, og senere på dagen skrev han så, at han inden for 24 timer ville skrive under på en kontrakt som assistenttræner:

- Hoy empieza una nueva aventura!!! Heute fängt ein neues Abenteuer an!!! I dag starter jeg et nyt eventyr!!! Today I start a new adventure!!! lød den første besked, og senere skrev han således:

 - Jeg underskriver med stor sandsynlighed en kontrakt som assistenttræner indenfor de næste 24 timer. Jeg giver lyd fra mig!!!

Inden Champions League-kampen mellem Arsenal og Bayern München onsdag aften berettede sidelinjereporteren fra TV3 , Luna Christofi, at det som rygtet lød, ganske rigtigt er Bayern München, der fremover vil være Thomas Christiansens arbejdsgiver.

I sidste uge havde Thomas Christiansen endnu ikke hørt noget fra Guardiola, men udtrykte over for BT store forhåbninger:

- Jeg har endnu ikke hørt fra Bayern München eller Guardiola. Men jeg har ikke opgivet håbet. Slet ikke. Der er tid nok, sagde han til BT.

Thomas Christiansen spillede sammen med Guardiola for FC Barcelona i midten af 1990’erne, og havde senere pæn succes i Bochum, hvilket gør, at han både begår sig på tysk og spansk.

Det lykkedes tirsdag ikke sporten.dk at få fat i Christiansen selv.

Læs også: