Zinedine Zidane er ny cheftræner i Real Madrid.
Zinedine Zidane er ny cheftræner i Real Madrid. Foto: JUAN MEDINA

Zinedine Zidane er mandag aften blevet præsenteret som ny cheftræner i Real Madrid i stedet for den fyrede Rafael Benitez.

Og det var en fåmælt Zinedine Zidane, som sammen med sin familie troppede op på Bernabeu og overtog cheftrænernøglerne i en af verdens største klubber.

»Jeg vil gøre alt for at yde mit bedste for denne klub. Det er en meget vigtig dag for mig. Det, jeg kan fortælle jer, er, at jeg vil gøre alt for denne klub. Lige fra det øjeblik, jeg ankom som spiller, vidste jeg, hvor stor denne klub var. Vi har verdens bedste fans og den bedste klub i verden, og jeg vil gøre alt for at vinde,« lød nogle af de få ord ifølge Sky Sports fra den tidligere franske landsholdsspiller.

Journalisten Luna Christofi, der bor i Spanien og har dækket klubben i en årrække, nævner netop Zinedine Zidanes indadvendte gemyt over for især medierne som den måske største udfordring i jobbet som cheftræner i en af de mest eksponerede klubber overhovedet.

FBL-ESP-LIGA-REALMADRID-COACHasdfgsdafgsd

»Jeg har kæmpe stor respekt for Zidane og var stor fan af ham som spiller. Han er en af de mest elegante spillere, jeg nogensinde har set spille. Jeg var også i Glasgow og se det mål (Zidane flugtede sejrsmål ind i Champions League-finale i 2002, red.), han scorede dér, og når man har set det, glemmer man aldrig Zidane. Jeg har også interviewet ham for UEFA nogle gange, og han var en rigtig behagelig fyr og ikke mindst en rolig person. Netop det er nok hans største udfordring, tror jeg, at han er ret sky. Spørgsmålet er, om han er klar til alt den virak, der vil være,« siger Luna Christofi.

Zinedine Zidane overtager Real Madrid på tredjepladsen i La Liga. Fire point fra topholdet Atletico Madrid og to point fra Barcelona, der har spillet en kamp færre.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook