Mandag aften havde AaB mulighed for at spille sig endegyldigt i sikkerhed i Superligaens pulje 2. I stedet endte det med en 0-4 nederlag til et veloplagt AGF-mandskab, og hvis det går helt galt for nordjyderne, kan de ende med at skulle spille knald-eller-fald kampe.

I nedrykningsspillets pulje 1 er Randers sikret overlevelse, mens Esbjerg er sikre på nedrykningsspil. Her kæmper OB og AC Horsens om den sidste plads over stregen. I pulje 2 er spændingen dog langt større. For her er ingen sikret noget som helst inden de sidste to runder.

AaB fører puljen med 37 point. AGF ligger i bunden med 31 point. Nordjyderne havde mandag aften muligheden for at spille sig endegyldigt i sikkerhed, men det glippede, og faktisk kan AaB nu ende med at slutte i farezonen.

Holdet har har fået fire point i de fire puljekampe, mens det blot er blevet til et enkelt mål fra nordjyderne.

Meget skal ganske vist gå galt for at AaB ender på den meget ærgerlige side af stregen, men risikoen er der – især hvis AaB taber de sidste to kampe. Og efter mandagens nedtur, hvor AGF satte nordjyderne på plads, skal der i hvert fald ske forbedringer hos Morten Wieghorsts tropper.

I næste runde tørner AGF sammen med Silkeborg, og AaB møder Viborg.

Taber AaB her, vil Viborg være oppe på 35 point. Blot to point efter nordjyderne. Og vinder Silkeborg over AGF, har de 38 point og overhaler dermed AaB. Så ser stillingen således ud:



I sidste runde af nedrykningsspillet tager AaB imod Silkeborg, mens AGF og Viborg krydser klinger.

Taber AaB den kamp, vinder Silkeborg puljen med 41 point. Og vinder Viborg samtidig over AGF, vil de overhale nordjyderne med 38 point mod AaB’s 37 – og dermed slutter de rød-hvidstribede under stregen i puljen.



AaB skal dog blot bruge ét point i kampen mod Viborg for at sikre overlevelse. Uafgjort eller en sejr sender endegyldigt AaB ud af farezonen.

Ender kampen mellem AaB og Viborg uafgjort eller med en sejr til nordjyderne, kan Silkeborg med en sejr over AGF sikre sig overlevelse, så det bliver Viborg og AGF, der skal ud i nogle afgørende playoff-kampe for at undgå nedrykning.

En anden mulighed er, at den sidste runde kan blive en vaskeægte gyser. Det sker, hvis AGF og Viborg vinder deres kampe i runde fem. Det ville give en stilling, der ser således ud:

Faktisk ville det endda give en vild situation, hvor AGF faktisk ville kunne sikre sig overlevelse. Det kræver, at aarhusianerne slår Viborg, og at AaB slår Silkeborg. Det ville give en slutstilling i pulje 2, der ser sådan ud:

Når de seks runder er spillet, bliver nummer tre fra de to puljer parret med nummer fire i den første playoff-runde.