Han var udset som Christian Eriksens afløser. Ajax-træner Frank de Boer sagde endda i oktober, at han ville blive en af lederne i den hollandske storklub inden for et eller to år. Men i 2014 har han ikke spillet så meget som ét minut.
Lucas Andersen, som i 2012 blev den yngste dansker til at få debut på ligalandsholdet i en alder af kun 17 år, har faktisk end ikke været på banen for Ajax’ førstehold siden 0-1-nederlaget hjemme til Vitesse 2. november 2013.
Forskellen på at være en nøglefigur på AaBs Superliga-hold som teenager og så at være en marginalspiller i Ajax er til at tage og føle på.
- Det er frustrerende. Nu har jeg virkelig fundet ud af, hvor hårdt fodbold kan være i udlandet i forhold til AaB-tiden. I starten var jeg måske ikke med inde omkring holdet i AaB, men det var egentlig ok, for så kunne jeg være sammen med nogle kammerater derhjemme, og så havde man glemt lidt om det hele, men her er fodbold for alvor blevet et arbejde, siger Lucas Andersen.
- Jeg er i udlandet uden de helt store forbindelser endnu. Når jeg sidder på tribunen eller på bænken, sidder jeg bare og kigger. Jeg er med, men det er jeg så ikke alligevel. Jeg havde håbet at være med inde omkring holdet, men det er jeg ikke. Min kæreste er selvfølgelig sammen med mig hernede, hvilket hjælper mig meget, men det gør det hele sværere, at jeg ikke får spilletid, for det kører bare rundt i hovedet på mig, fortsætter han.
Offensivspilleren var kun lige fyldt 18 år i september 2012, da han på sin fødselsdag skrev under på en fire-årig kontrakt med ’ønskeklubben’, som han dengang kaldte Ajax.
Fik chancen i flere kampe
Efter en svær tilvænningsperiode fik han i begyndelsen af denne sæson endelig chancen fra start i en række kampe, blandt andet i det vigtige Champions League-nederlag til Celtic i slutningen af oktober. Men Ajax, der blandt andre havde mistet Christian Eriksen, fortsatte de dårlige resultater, og efter nederlaget til Vitesse den kolde november-dag røg Lucas Andersen af holdet. Og dér har han været siden.
- Jeg greb måske ikke chancen 100 procent. Og så var holdet heller ikke inde i den bedste stime, og Frank de Boer søgte lidt efter, hvordan han skulle få det hele til at fungere. Han prøvede nogle forskellige ting af, og med lidt held i uheld får jeg chancen, men dér går det ikke så godt.
Du blev simpelthen vraget efter den kamp. Føler du, at du fik skylden for holdets dårlige periode?
- Ja, jeg tror, jeg er den eneste, der røg ud af truppen i forhold til dengang. Det gør mig også i tvivl, om det egentlig har så meget med mig selv at gøre, eller om det mere bare er, fordi andre har gjort det bedre. Men jeg har efter mine kampe i Holland og efter Champions League-opgøret mod Celtic fået at vide af Frank de Boer, at jeg havde gjort det rigtig godt. Jeg ved ikke, hvad det egentlig er, der er gået galt. Der er jo sket et eller andet, siden jeg ikke spiller i øjeblikket.
Forfejlet kritik
Netop slaget mod Celtic og nederlaget til Vitesse i Æresdivisionen var ifølge dele af den hollandske presse afgørende for, at Lucas Andersen ingen fremtid har i Ajax.
Men Lucas Andersen har svært ved at se kritikken.
- Nogle af de ting, der blev skrevet, er usande. Og så ser jeg, at samtlige danske medier skriver historien om, at jeg var meget hjemme og havde hjemve, og på det tidspunkt havde jeg slet ikke været hjemme i et halvt år eller sådan noget, siger danskeren og tilføjer:
- Det virker lidt utroværdigt, og selv om jeg ikke går op i, hvad omverdenen tænker, så fik det da gjort indtryk, for pludselig begyndte jeg at blive kontaktet af mange af mine bekendte, som var kede af det på mine vegne, og jeg kunne slet ikke forstå, hvad det var, der stod i pressen. Jeg har kun været hjemme i juleferien et par gange i forbindelse med landskampe, og siden da har jeg ikke været det. Det er jo ikke, fordi det vrimler med feriedage.
Vil have en snak med klubben
Alligevel kan stemmerne i den hollandske presse godt have fat i én ting – muligheden for Ajax-exit. For selv om Lucas Andersen understreger, at han har det godt i Ajax, hvor han endelig føler sig hjemme, så skal der ske noget på banen. Ellers vil han væk.
- Mine forventninger er, at jeg skal spille næste år. Jeg skal selvfølgelig bevise, at jeg er klar, men det er min klare plan, at jeg vil spille en del fra start og få nogle indhop. Jeg er 19 år, men jeg har trods alt spillet en del kampe for AaB og gjort mig til en betydningsfuld spiller dér og i Superligaen. Det hele kørte sindssygt godt, og nu er jeg pludselig her og tilbage til scratch.
- Jeg savner helt utroligt at spille de kampe, jeg sidder og ser på tv, hvor der virkelig er noget på spil. Der er tryk på fra tilskuerpladserne, og det er bare rigtig fodbold i forhold til andetholdet. Selv om Jong Ajax spiller i 1. division, er det bare ikke der, man bliver set.
- Det er klart, at jeg skal have en snak med Ajax om, hvordan de ser mig i forhold til min position i truppen. Jeg kan ikke tage en sæson mere på andetholdet, selv om jeg er 19 år og rent aldersmæssigt godt kunne gøre det. Men jeg føler bare, at jeg er bedre end at spille i 1. division. Jeg vil ikke spille en sæson mere på andetholdet. Hvis det ikke er på førsteholdet, Ajax ser mig i næste sæson, skal jeg finde noget andet. Men jeg tror 100 procent på, at jeg får mit gennembrud her. Det er også, hvad Ajax har givet udtryk for.
Vil undgå at blive udlejet
Skulle det ende med en afsked med Ajax, som søndag kan tage det fjerde mesterskab i træk – hvis holdet får flere point, end Feyenoord henter i sin kamp – skal det helst være et permanent skifte væk fra klubben.
- Jeg har det sådan lidt mærkeligt med at blive lejet ud. Det er lidt sært, at man er ejet af en klub, som man kan komme tilbage til. Det er en halv løsning, synes jeg. Men hvis der kommer en rigtig god mulighed, så kan jeg måske godt. Men mit ønske er enten at slå igennem i Ajax eller at blive solgt.
En oplagt mulighed kunne være en retur til AaB?
- Jeg har ikke taget stilling til, om jeg gerne vil tilbage til AaB nu, hvis Ajax ikke kan bruge mig i næste sæson, men når jeg en dag vender tilbage til Superligaen, er AaB nok dér, hvor jeg helst vil hen. AaB er en stor del af min fodbolduddannelse, og jeg var der, fra jeg var 10 til 18 år. Det er den klub, jeg har i hjertet.
