Löw: Tænker ikke over Real-rygter

Den tyske landstræner tænker ikke over rygterne, der sætter ham i forbindelse med Jose Mourinhos job i Real Madrid.

Real Madrid er langt efter FC Barcelona i La Liga, og Jose Mourinho er igen på kant med den spanske presse. Det har skabt rygter om en snarlig fyring af den portugisiske træner og følgelig også rygter om, hvem der kunne erstatte ham. Et af de navne, der bliver nævnt flittigst, er Joachim Lows.

Men den tyske landstræner har ingen planer om at droppe sine forpligtelser over for det tyske fodboldforbund, som han har kontrakt med frem til 2014.

- Jeg tænker ikke over rygterne. Det er ren spekulation. Jose Mourinho har kontrakt frem til 2016, og mine egen løber frem til 2014, siger Low ifølge ZDF og tilføjer:

- Jeg drømmer om at vinde VM med Tyskland, inden jeg stopper som landstræner. Men jeg siger dermed ikke, at jeg med sikkerhed stopper efter VM i 2014. Vi skal først kvalificere os, og så kan vi begynde at snakke om fremtiden, slutter den tyske landstræner.

Inden Low blev landstræner, var han assistent for Jurgen Klinsmann på det tyske landshold.

Læs også: