KØB PLUS!

Liverpool vandt på Agger-mål

Takket være et flot hovedstødsmål af Daniel Agger vandt Liverpool 1-0 over oprykkerne Southampton.

Liverpool vandt fortjent 1-0 hjemme over oprykkerne fra Southampton, og det var takket være et mål scoret af den danske landsholdsanfører, Daniel Agger.

Målet faldt to minutter før pausen, og det havde ligget i luften et stykke tid, da Liverpool havde været spildominerende.

Luis Suarez sendte et frisparksforsøg på overliggeren, men bolden sprang ud i åbent spil. Backen Glen Johnson fik fat i kuglen og sendte den ind til Daniel Agger, som fra ti meters afstand på flot vis headede føringsmålet ind bag Southamptons målmand, argentineren Paulo Gazzaniga.

Det mål kom oprykkerne sig aldrig rigtigt over, og de var i anden halvleg ikke just tæt på at skaffe sig en udligning. Liverpool vadede heller ikke just i chancer, men det var dog tættere på 2-0 end 1-1.

Daniel Agger og co. har ikke haft den bedste sæsonstart, men med sejren er holdet oppe i det lune midterfelt, mens Southampton fremdeles er tredjesidst og dermed under nedryknings-stregen.

 

Læs også: