18-årige Raheem Sterling er sigtet i en formodet voldssag.

Liverpools store talent, 18-årige Raheem Sterling, er ifølge BBC blevet sigtet for at have overfaldet en kvinde. Ifølge myndighederne var Sterling årsag til, at en 27-årig kvinde fik "lette" ansigtsskader i en formodet hændelse i byen Toxteth 2. november.

Ifølge Sterlings advokat nægter Liverpool-spilleren sig skyldig.

- Jeg har fået besked på, at Hr. Sterling erklærer sig ikke skyldig til disse anklager, siger advokat Mick Hogan til BBC efter en høring i sagen. En høring, som Sterling ikke deltog i.

- Han er klar over, at høringen finder sted, og han bliver støttet af klubben, siger advokaten.

Hændelsen fandt sted, da Sterling var 17 år, men da han fyldte 18 år i december, er sagen flytte fra ungdoms-domstolen til den almindelige domstol. Der forventes et retsmøde i sagen 22. februar.