Målmanden Alexander Doni skifter fra Liverpool til Botafogo.

Den engelske Premier League-klub, Liverpool FC, får ikke længere glæde af den 33-årige målmand Alexander Doni.

Ifølge BBC skifter han på en fri transfer til den brasilianske klub Botafogo, hvor han også spillede begyndte sin professionelle karriere tilbage i 2001.

Doni kom for to år siden til Liverpool fra Roma, hvor han spillede 148 kampe i perioden 2005-11. Målmanden er desuden noteret for 10 landskampe for Brasilien.

Alexander Doni, der er født og opvokset i Sao Paolo, er kommet i overskud i Liverpool FC, hvor man på målmandsposten satser på Pepe Reina.

Sidstnævnte slap to mål ind onsdag aften, da Liverpool i udekampen mod Arsenal måtte nøjes med uafgjort 2-2 efter at have ført 2-0.