Liverpool overvejer Ben Arfa-bud

Brendan Rodgers vil gerne købe Newcastles Hatem Ben Arfa til sommer. Et skifte, der meget vel kan sende Andy Carroll den anden vej.

Hatem Ben Arfra har tidligere sagt, at han vil overveje ethvert bud, der kom på ham. Et skifte blev dog aldrig en realitet i januars transfervindue, men Newcastle-profilen kan meget vel være på vej væk til sommer.

Ifølge The Guardian overvejer Liverpool-manager Brendan Rodgers således at byde på Hatem Ben Arfa til sommer. Rodgers er meget fascineret af den franske landsholdsspiller, der ikke har lagt skjul på sit ønske om at spille for Paris Saint-Germain.

Liverpool-manageren håber derfor at drage fordel af, at Ben Arfas fremtid i det nordengelske er usikker. Dertil regner han også med, at Newcastle-ledelsen gerne ser Andy Carrol tilbage på det gamle St. James' Park.

Ben Arfa vil være den klart ældste spiller, som Rodgers henter til Liverpool, hvis handlen går igennem. På forhånd må man derfor også forvente, at prisen kan blive et knudepunkt for forhandlingerne.

The Guardian forventer dog, at Newcastles ønske om at hente Carroll tilbage, kan resultere i, at klubberne kan lave en bytteaftale til gensidig fordel. 

Læs også: