Morten Olsen har kun offentliggjort to målmænd i truppen, og der er United-målmanden ikke med.

Der er foreløbig ikke blevet plads til Anders Lindegaard i Morten Olsens EM-trup.

Lindegaard, som er ved at komme i form igen efter sin ankelskade, er stadig i spil til truppen, da Morten Olsen kun har udtaget to ud af tre målmænd.

Så sent som tirsdag aften spillede Anders Lindegaard ellers reserveholdskamp for Manchester United, og han er da også med til landsholdets træning torsdag.
 
- Vi skal være grundige, og vi skal have respekt for alle andre spillere og absolut ikke tage halvskadede spillere med. Vi vil se Lindegaard an, når vi nu har muligheden for det, og derefter tager vi en endelig beslutning, siger Morten Olsen om Anders Lindegaard.
 
Morten Olsen har foreløbig udtaget 20 spillere, som skal med til Ukraine og Polen for at spille med om europamesterskabet. 

Også Jannik Vestergaard og Nicklas Pedersen har fået en invitation til at træne med i landsholdslejren de næste tre dage.

Thomas Sørensen og Stephan Andersen er udtaget til truppen som målmænd.

Morten Olsens 20 udvalgte:
 
Målmænd: 
Thomas Sørensen
Stephan Andersen

Forsvar: 
Daniel Agger
Daniel Wass
Lars Jacobsen
Simon Busk Poulsen
Simon Kjær
Andreas Bjelland 
  
Midtbane
William Kvist
Christian Poulsen
Christian Eriksen
Jakob Poulsen
Lasse Schöne
Michael Silberbauer
Niki Zimling
Thomas Kahlenberg

Angreb
Tobias Mikkelsen
Michael Krohn-Dehli
Dennis Rommedahl
Nicklas Bendtner