KØB PLUS!

Lindegaard tabte i helvede

Manchester United og Anders Lindegaard tabte tirsdag aften ude til Galatasaray i Champions League.

Men det gør ikke så meget, for englænderen var allerede sikret en billet videre.

Anders Lindegaard og Manchester United var havnet i et levende helvede på jorden. 52.000 tilskuere på Türk Telekom Arena stod bag hjemmeholdet Galatasaray og bidrog med et inferno af larm, der ville ryste selv den mest rutinerede fodboldspiller.

Anders Lindegaard havde  flere fine aktioner i løbet af første halvleg, hvor han formåede at holde nullet.

Men som en sang på båndoptageren sat på repeat larmede hjemmeholdets fans fra start til slut, mens deres hold inde på banen kæmpede med næb og klør for at opretholde chancen for at gå videre fra gruppen. En sejr ville nemlig medføre, at klubben selv ville kunne afgøre det om to uger imod Braga.

Desværre for Anders Lindegaard måtte han hente bolden ud af eget net efter 52 minutters spil. På et hjørnespark slået perfekt ind i panden på Burak Yilmaz kunne den danske målmand intet stille op, da bolden sejlede helt ude langs den ene stolpe, hvor højre backen Rafael ellers stod placeret.

1-0 blev også kampens resultat, og dermed har tyrkerne sikret sig et godt udgangspunkt inden sidste gruppekamp om to uger.

Læs også: