Det var en underholdende kamp på Old Trafford lørdag aften, da hjemmeholdet med Anders Lindegaard på mål tabte 2-3 til Tottenham.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Tottenham havde ikke slået Manchester United siden 2001 og havde ikke vundet på Old Trafford siden 1989. Men allerede fra kampens start var de opsatte på at ændre i statistikkerne, mens hjemmeholdet virkede uoplagte. Deres første skud på mål kom for eksempel først efter næsten 40 minutters spil, men her var Tottenham allerede foran 0-2.

Allerede fra start gjorde hjemmeholdet det svært for sig selv. Efter blot to minutter lavede Jonny Evans selvmål, da han rettede et skud af fra Jan Vertonghen, og Anders Lindegaard i målet havde ingen chance for at nappe den bold.

Efter en halv times spil gjorde Gareth Bale ondt værre, da han med bold løb fra Manchester Uniteds forsvar og koldt lagde bolden ned i det lange hjørne. 0-2 til udeholdet ved pausen.

Fra anden halvlegs start gik det stærkt. Alex Ferguson satsede mere offensivt, og det gav chancer i begge ender. Tre mål blev scoret indenfor tre minutter, og kampens intensitet fik et nøk eller to op.

Nani bragte hjemmeholdet på 1-2 efter et indlæg af indskiftede Wayne Rooney, men i angrebet efter scorede udeholdets Clint Dempsey på en nem bold, som danske Anders Lindegaard havde pareret direkte ud til ham efter en afslutning fra en af Dempseys holdkammerater.

Kort efter fik Manchester United iscenesat Shinja Kagawa, der via stolpen fik udplaceret Brad Friedel til 2-3. Hjemmeholdet pressede herefter på, hvilket den ene stolpe fik at føle på et frispark fra Wayne Rooney. Men ind kom bolden ikke.

Midt i anden halvleg protesterede Manchester Uniteds spillere. De ville have haft et straffespark, som dommeren tilsyneladende ikke have set. På tv-billederne ses det ellers tydeligt, at brasilianske Sandro tog en basketball-dribling med armen inde i feltet, men fløjten forblev tavs.

Resten af kampen pressede Manchester United på, mens Tottenham trak sig længere tilbage på banen i håbet om at få alle tre point. Men det var ikke Manchester Uniteds dag, og Tottenham løb med alle tre point og er dermed tilbage i toppen på en femteplads. Manchester United ligger nummer tre - fire point efter Chelsea på førstepladsen.