Læs vores EM-blogs hver dag. Her Morten Crone Sejersbøl, der blogger om de dystre udsigter før EM.
Det er en statistisk funderet sandhed, at man ikke må lægge for meget i resultaterne af træningskampene op til en slutrunde. I 1984 tabte Danmark 0-6 til Holland og 1-2 til Spanien, inden holdet tog til Frankrig og nåede semifinalen, og i 1998 tabte vi til både Cameroun og Sverige, inden vi nåede kvartfinalerne ved VM – også i Frankrig.
Det kan altså gå godt, selvom det det begyndte skidt. Det er udgangspunktet.Men Morten Olsen skal naturligvis vurdere indholdet af nederlaget nøje og lede godt efter svarene på de spørgsmål, der må have rejst sig. Lad os tage dem trin for trin.
1. Thomas Sørensen droppede for anden landskamp i træk. Morten Olsen skal i samarbejde med Lars Høgh vurdere, om det er nu, og ikke først efter EM, han skal sætte Thomas Sørensen af holdet. Når jeg ser træningerne i Helsingør, kan jeg hver eneste dag konstatere, at Thomas Sørensen er den bedste af de tre målmænd. Han har alle grundelementerne. Sikre hænder, gode fødder, stor udstråling. Han har de bedste redskaber. På træningsbanen. Har han den mindste antydning af en skade, bør Morten Olsen sætte ham af, for præstationerne har ikke bragt ham langt foran konkurrenterne.
2. Forsvarsspillet fungerede ikke i 1. halvleg. Det var ikke kun Daniel Agger og Simon Kjærs skyld, selvom ingen af dem var fejlfri. Det var også Christian Poulsen og Niki Zimling, der stod for langt fra hinanden, og det var de kanter og backs, der dels satte forsvarerne under pres med deres pasninger, dels skabte for få afspilsmuligheder. Jeg hader at høre ’personlige fejl’ som en forklaring, der ikke kan gøres noget ved. Det kan der, for kun Thomas Sørensens drop var en isoleret, personlig fejl. De to øvrige var et resultat af dårligt samarbejde. Ved både Poulsens og Aggers boldtab (0-2 og 0-3 målene) lod danskerne sig overrumple af brasilianernes høje pres. Det håber jeg, Morten Olsen og spillerne lærer af, For vi kan forventet præcis det samme mod samtlige modstandere i gruppespillet.
3. Christian Poulsen spillede sig af holdet, hvis Morten Olsen havde bare den mindste overvejelse om at bruge ham i stedet for en (måske) skadet William Kvist. Jeg holder meget af Christian Poulsen, og han gjorde det engang fremragende. Men han passer ikke ind på det landshold, der er samlet lige nu, og den stil det spiller. Han er ikke spilleren til de små rum, og han er ikke den, der vender rundt og bygger op med største selvfølgelighed. Jakob Poulsen bør have overhalet ham i positionskampen.
4. Thomas Kahlenberg bidrog, da han blev skiftet ind, med en kreativitet og en ro på bolden, ingen andre havde. Det bør bekymre Michael Krohn-Dehli – og måske endda Christian Eriksen, der for at være ærlig ikke har præsteret ret godt på det danske landshold i ret mange tilfælde. Bedømt på kampen mod Brasilien vil det virke tosset ikke at finde plads til Thomas Kahlenberg.
