Robert Lewandowski sørgede egenhændigt for en Bayern-sejr i Hamburg.
Robert Lewandowski sørgede egenhændigt for en Bayern-sejr i Hamburg. Foto: FABIAN BIMMER

Bayern München åbnede 2016 på samme måde, som 2015 sluttede. Det gjorde det sydtyske fodboldhold med en sejr i Bundesligaen, som blev genoptaget efter vinterpausen i denne weekend.

Det endte med en kneben sejr på 2-1 på udebane over Hamburger SV på to mål af den polske landsholdsangriber Robert Lewandowski.

Ti minutter før pausen blev Thomas Müller nedlagt af HSV-keeperen Rene Adler, og Robert Lewandowski gjorde det sikkert til 1-0 fra pletten.

ITALY SOCCER ITALIAN CcbUP

Normalt er det Thomas Müller, som er fast skytte på straffespark, men Lewandowski ser ud til at have overtaget den rolle.

Kort inde i anden halvleg fik HSV udlignet til 1-1, da den spanske midtbanespiller Xabi Alonso hårdt presset lavede et selvmål.

Men den stilling holdt kun i otte minutter, så havde Bayern München endnu en gang held og dygtighed til at få scoret.

SOC/asdffas

Thomas Müller var også arkitekt bag udeholdets anden scoring, da angriberen skød på mål, men ramte Lewandowski på vejen, så bolden skiftede retning og snød Adler på stregen.

Med sejren har Bayern München 49 point efter 18 kampe. Det er 11 point mere end Borussia Dortmund, som har spillet en kamp færre og lørdag gæster Borussia Mönchengladbach.

/ritzau/

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook