Sæsonkortholdere hos Premier Leagues tophold håber, at Tottenham og Christian Eriksen mandag aften lukker noget af hullet, så spændingen holdes intakt, og guldet kan komme i hus på hjemmebane.

Cigarerne var skåret og klar til at blive tændt. Blå og hvide-balloner med LCFC, Leicesters City Football Clubs initialer, hang pænt over bardisken, og champagnen sat på køl. Men det eneste, der blev drukket ekstra meget af, var øl. Men trods 1-1-resultatet mod Manchester United, der udsatte fejringen af klubbens første mesterskab nogensinde, var det trods alt ikke gravøl.

Selv om Leicester ikke hørte den famøse ’dillyding dillydong’-lyd, som manager Claudio Ranieri så fornemt kalder gonggongen, er førerholdet kommet så tæt på målstregen, at en frisk vind vil være nok til at få klokken til at slå guldregn over byen, hvis blot Tottenham ikke går hele vejen over broen Stamford i Chelsea og vinder mandag aften.

Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

I så fald vil det være eller tæt på at være den største fodboldsensation nogensinde. Et hold, der er langt, meget langt, fra at være lønførende i Premier League, er over 38 kampe det bedste mandskab i den vel nok mest kompetitive liga i verden.

Det er bare med at få sat det punktum. Men ironisk nok ønsker klubbens fans det anderledes. De vil have det hele. De vil opleve sensationen med egne øjne, og derfor er der overskud nok til at begå hybris og krydse fingre for, at Tottenham slår Chelsea.

»Jeg håber virkelig, at Tottenham vinder. Nu har jeg sagt det højt, selv om det kan give bagslag. De bedste og værste oplevelser, jeg har haft i mit liv, har været på stadion, og jeg vil ikke gå glip af det øjeblik, hvor vi definitivt bliver mestre. Om du så gav mig en million pund (cirka 9,5 millioner kroner), ville jeg ikke sælge dig min billet til vores hjemmekamp mod Everton i næste uge,« siger Steve Newby, en 36-årig sæsonkortholder, som Berlingske møder til storskærmsarrangement på pubben The Counting House i Leicester.

Samme opfattelse har den to år ældre Dominic Bray, der siden 1989 har fulgt Leicester, og ligesom vennen Steve Newby var på den lokale pub flere timer før kick-off mod Manchester United for at få pladser helt foran storskærmen.

»Jeg hepper uden tvivl på Tottenham i morgen (i dag, red.), men alle ved jo, at det ikke kommer til at ske, at de vinder. Ligesom da vi vandt League One og The Championship, vinder vi Premier League uden selv at spille. Det står skrevet i vores skæbne. Vi kommer ellers til at ødelægge Everton i næste uge,« siger Dominic Bray med en masse bandeord, der nok også ville have været dér uden de mange alkoholiske drikke.

Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Blot otte minutter inde i kampen mod Manchester United røg han og de andre Leicester-fans på den fyldte bar helt ned i gulvbrædderne, da Anthony Martial pludselig stod helt fri og skød hjemmeholdet i front med et skud, der udplacerede Kasper Schmeichel ved den forreste stolpe.

Men dobbelt så langt henne i kampen blev venneflokken på forreste række imidlertid nødt til at gå op i baren igen for gang nummer mindst lige så meget, som Kasper Schmeichel har holdt buret rent i denne sæson, 15, da anfører Wes Morgan steg til vejrs og headede udligningen ind. Øllet lå nemlig nu på gulvet på grund af jubel.

Det blev nu også den sidste, spildte dyre dråbe i denne omgang. De to gange, Manchester United får alvor kom alene med Kasper Schmeichel, var den danske landsholdsmålmand årvågen og løb ud og tacklede bolden væk. Og så endte det hele 1-1, hvorfor guldfesten i hvert fald er udskudt i lidt over et døgn i Leicester.

Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Kasper Schmeichel, der dermed fik en hovedrolle på sin fars gamle hjemmebane, Old Trafford, som han for første gang betrådte som spiller i går, er dog ligeglad med, hvor guldet hives hjem til Leicester.

»Jeg er ligeglad med, hvordan vi vinder. Så længe vi bare bliver mestre. Så selvfølgelig håber jeg på, at Chelsea kan tage point. Tottenham er et stærkt hold, men det er Chelsea også,« sagde han til TV3 Sport2 om udsigten til, at et andet hold måske besegler guldets destination.

Når nu det ikke kunne blive Leicester selv, kan manager Claudio Ranieri glæde sig over, at hans gamle mandskab fra Chelsea kan gøre det for ham, men italieneren kommer ikke til at se lokalbraget i London.

»Jeg tror, at jeg på det tidspunkt vil være i flyet på vej hjem fra Italien. Jeg kommer ikke til at se kampen, så når jeg er landet, har jeg resultatet. Hør her, for os er det vigtigt at fortsætte med at drømme og arbejde, og som jeg sagde for tre kampe siden, regner jeg med, at Tottenham vinder sine sidste kampe,« sagde Claudio Ranieri til Sky Sports efter kampen mod Manchester United.

Måske lander han til en kæmpe fest i Leicester. Der er pyntet godt op overalt. Også på The Counting House, hvor ballonerne nok har luft til en dag mere, champagnen holder temperaturen, og cigarerne venter på at blive tændt. Fansene vil sandsynligvis have lidt tømmermænd, men de fleste lovede søndag aften deres ankomst, når Tottenham møder Chelsea klokken 21.00 på Stamford Bridge.

Denne fest vil Leicesters fans ikke gå glip af, og de kunne faktisk godt tænke sig, at den blev udskudt til lørdag på King Power Stadium.