Michael Laudrup meldte for nyligt ud, at han ville tage en snak med angriberen Daniel Graham, om dennes fremtid i klubben. Men står det til ham, så er han klar til at blive.

Alt imens rygterne florer om, at Michael Laudrup ønsker at tilnytte en ny angriber til sin trup, så har en nuværende én af slagsen i form af Daniel Graham travlt med at tilbyde sin arbejdskraft, selvom det kun er blevet til to scoringer fra hans fødder i denne sæson.

Desværre for ham bliver spanieren Michu ved med at hamre bolde i kassen, og den kendsgerning har Daniel Graham taget til sig.

- Jeg tror ikke, jeg kan slå ham af holdet. Han har gjort det så godt. Jeg ville rigtig gerne spille nogle flere kampe med ham. Han blev hentet som offensiv midtbane, men har gjort et godt stykke arbejde oppe foran, siger Danny Graham til South Wales Evening Post.

Michu har allerede scoret flere mål (13), end Daniel Graham gjorde hele sidste sæson (12). Men da størstedelen af målene fra spanierens fødder er faldet på pladsen lige bag den forreste angriber, så øjner Daniel Graham muligheden for at spille sig ind på den forreste plads - og gerne inden en ny angriber bliver hentet til klubben.

- Hvis jeg får chancen for at spille nogle kampe med Michu, er jeg sikker på, at vi kunne score en masse mål sammen. Men først og fremmest handler det om holdet. Det er ikke om mig eller Michu - det er op til gruppen af spillere, som vil gøre det så godt som muligt for Swansea, siger Daniel Graham.

Hvis Michael Laudrup vælger at bringe Daniel Graham tirsdag eftermiddag, når Swansea  tager mod kriseramte Aston Villa, så burde det være muligt at komme på måltavlen. Udeholdet har en elendig målscorer på 0-15 efter de seneste tre kampe.