Michael Laudrups Swansea tørner sammen med Manchester United på søndag. Men kampen mod topholdet er ikke den vigtigste.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Michael Laudrup går en af sæsonens største kampe i møde. På søndag tager hans Swansea-mandskab imod Sir Alex Ferguson og Manchester United hjemme på Liberty Stadium.

Men når det gælder vigtighed, fylder kampen mod Premier Leagues duks ikke meget i Michael Laudrups tanker. Det gør i stedet opgørene mod Reading 2. juledag og Aston Villa nytårsdag.

 - Først har vi en kamp, som alle vil spille i og se - mod Manchester United. Men for mig er de to vigtigste kampe ude mod Reading og på hjemmebane mod Aston Villa. Det er nøglekampe for mig, siger Michael Laudrup ifølge engelske Daily Star. 

Grunden til, at Laudrup vægter kampene mod Reading og Aston Villa højere end hjemmekampen mod mægtige Manchester United skyldes danskerens fortsatte frygt for nedrykning.

Inden det tætte juleprogram sparkes i gang indtager Swansea 10. pladsen. Reading og Aston Villa ligger henholdsvis sidst og nummer 14 i Premier League.