Han er jaget vildt, men måske vil han slet ikke fanges. Michael Laudrup har ingen ambitioner om et trænerjob i en af Europas storklubber.
Real Madrid, Manchester City, Chelsea og Arsenal. Ikoniske storklubber, som for en ambitiøs manager er noget nær umulige at sige nej til, hvis telefonen ringer. Et manager-job i en af disse klubber er drømmestillingen for de fleste trænere, men ikke for dansk fodbolds største navn.
Navnet er der, udstrålingen er der og måske er kvaliteterne der også. For bare et halvt år siden var Michael Laudrup milevidt fra en ansættelseskontrakt i en af Europas store klubber. I dag er glasset vendt på hovedet. På knap 200 dage står navnet på Swanseas danske manager pludselig helt i top på rekrutterings-lister fra Manchester til Madrid.
Men måske gør giganterne regning uden vært.
Det vil være naivt at tro, at ubetinget hovedrysten og klamren til trænersædet på den walisiske sydkyst vil være reaktionen, hvis spekulationer bliver til virkelighed, og Michael Laudrup modtager et jobtilbud fra en af Europas magtcentre. Og så alligevel. Modsat 99 procent af hans trænerkolleger har manden, der på søndag kan føre Premier League-kométen Swansea til den første pokaltitel gennem tiderne, ikke ambitioner om at træne en topklub.
- Det er ikke vigtigt for mig. Jeg kan godt forstå at trænere, som ikke selv har spillet på topniveau, synes det er det ultimative. Det er klart, at det største for en brite er at træne Manchester United. At overtage efter Alex Ferguson. Det kan jeg sagtens sætte mig ind i. Men det er ikke det, der holder hjulene i gang hos mig, fortæller Laudrup til sporten.dk.
Som spiller henrykkede Michael Laudrup i Juventus, FC Barcelona og Real Madrid. Nogle af klodens største klubber. Trænerkarrieren har til gengæld ført ham til mindre prominente adresser i Brøndby, Moskva, Getafe, på Mallorca og nu i hyggelige, men undseelige Swansea. Som aktiv med nummer ni eller ti på ryggen skubbede Laudrup til fodboldverdens tag. Det har han prøvet. Derfor eksisterer behovet ikke i karriere nummer to - som træner. Det gør til gengæld frygten. Frygten for, at et job i en storklub samtidig er en underskrift på egen fyreseddel.
- Hvis du har guleroden for enden, der hedder en topklub blandt de seks-syv bedste i Europa, så kan det være overstået, før det er begyndt. Prøv at se en Manuel Pellegrini eller Bernd Schuster i Real Madrid (fyret efter hhv. 11 og 17 måneder, red.). Det samme sker i mange andre lande, fastslår Laudrup.
- Hvorfor leve for at komme til en storklub, hvor du måske bliver nummer to i ligaen, bliver slået ud i Champions League-semifinalen og taber pokalfinalen knebent? Efter ni måneder bliver du så hevet til side og ledelsen siger ’vi er kede af det, men det går ikke det her’. Jeg har selv spillet i topklubberne, så jeg ved, at det er sådan det er, fortsætter han.
I stedet er Michael Laudrups ambitioner mindre målbare. En meget konkret af slagsen er en sejr i søndagens Capital One Cup-finale mod undertippede Bradford på Wembley, men skuer han længere ud i fremtiden er værdierne blødere end både sølvtøj og storklubber.
- Det er i stedet at opnå nogle ting med mine klubber, hvor omverdenen kan se, at jeg har sat mit præg, forklarer den danske succesmanager.
- Jeg drømmer ikke om en topklub. Jeg vil bare, at folk kan genkende min stil, og det har jeg haft mere eller mindre succes med i både Danmark, Spanien og nu i Wales, siger han videre.
Med få dage til en af trænerkarrierens største kampe vil Michael Laudrup ikke forholde sig konkret til de historier, der først og fremmest sender ham væk fra den fugtige walisiske sydkyst og i stedet til den tørre spanske hovedstad Madrid. Her ligner kontroversielle José Mourinho en færdig mand, mens gentleman’en Laudrup måske køres i stilling. Det bemærkelsesværdige skifte kan ske allerede til sommer.
- Der er måske 8, 10 eller 15 job i storklubber rundt omkring i verden, Hvorfor skulle de give et af dem til mig? Hvis jeg en dag ender i en topklub, ender jeg der. Ellers sker det ikke, lyder Laudrups enkle og indiskutable ræsonnement.
Netop nu lyser tilfredsheden ud af manden, der begejstrede som spiller og i disse dage gør det samme fra trænerbænken. Storklub eller ej. Efter tumultariske år i Rusland og Spanien har roen indfundet sig omkring Michael Laudrup.
