Laudrup er fortsat landstræner-emne

På trods af stor succes i Premier League, kan Michael Laudrup fortsat afløse Morten Olsen som landstræner i 2014

Er Michael Laudrup udenfor DBUs rækkevidde efter succesen i Swansea? Nej, siger generalsekretær Jim Stjerne Hansen. Danmarks største fodboldnavn kan fortsat ende som rød-hvid landstræner, når Morten Olsen siger stop om halvandet år.

Michael Laudrup er og vil i mange år fremover være det ultimative bud på en dansk landstræner. Udover at være den største spiller gennem tiderne født på dansk jord, har den ældste Laudrup-bror samlet værdifuld trænererfaring i både den danske, russiske, spanske og senest den engelske liga, hvor han netop nu har stor succes med Swansea.

Med det in mente kunne man fristes til at tro, at han er uden for DBUs rækkevidde og lønramme, når Morten Olsen stopper efter VM i 2014. Men sådan forholder det sig ikke. Det fortæller DBUs generalsekretær, Jim Stjerne Hansen

- Michaels succes i Swansea rykker ikke ved hans muligheder for at blive dansk landstræner, som jeg ser det. Michael er gået fra at være en stor succes i Swansea, til at være en tvivlsom succes, til igen at være en stor succes. Det går simpelthen så hurtigt i den her branche, så det ikke er muligt at se halvandet år frem i tiden, siger Jim Stjerne til sporten.dk.

Laudrup kan derfor stadig være en mulighed som landstræner om halvandet år. Her udløber ikke bare Morten Olsens kontrakt, men også Laudrups egen i Swansea.

- Udbuddet og de mulige kandidater ændrer sig fra måned til måned. Derfor er det svært at spekulere i allerede nu, hvem der er emne til landstrænerjobbet i sommeren 2014, forklarer Jim Stjerne Hansen.

Med nederlag til Tjekkiet og Bulgarien i slutningen af marts, kan Danmarks chancer for en billet til VM i Brasilien i 2014 allerede være reduceret fra små til ikke-eksisterende. Det har givet anledning til spekulationer om, hvorvidt Morten Olsen kan vælge at overlade tøjlerne til fremtidens mand før tid. Men sker det, bliver det ikke DBUs beslutning. Unionen ønsker at holde fast i Olsen til hans kontrakt udløber, ligegyldigt om de rød-hvide er med i Brasilien eller ej. Hans kontrakt ophæves ikke for at give afløseren en indkøringsperiode.

- Det overvejer vi ikke. Vi har en aftale med Morten indtil sommeren 2014, og indtil han kommer til os og ytrer ønske om at stoppe samarbejdet, er det ikke et tema at afbryde det før tid, siger Jim Stjerne Hansen, inden han begrunder beslutningen.

- Det handler jo ikke kun om landskampene. Det handler også om talentarbejdet og ’Den røde tråd’. Her er Mortens arbejde ikke afsluttet, slutter generalsekretæren.

Læs også:

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08