Foto: Liselotte Sabroe

Lasse Vibe har ikke taget den slagne vej til toppen, men grundighed og  gode valg har bragt ham fra AGFs andethold til Danmarks landshold.

Michael Schjønberg havde aldrig før inviteret en spiller hjem til kontraktforhandlinger, men nu gjorde han en undtagelse. Familien blev sendt ind i fjernsynsstuen, og selv tog han plads ved spisebordet sammen med sine gæster. Den ene var spilleragenten Mads Bach Lund. Den anden var hans klient, FC Fyn-spilleren Lasse Vibe.

- Fem minutter senere var vi enige, og så kørte han igen. Jeg tror, vi begge to var rigtig glade, siger Michael Schjønberg, der dengang var træner og sportschef for førstedivisionsklubben FC Vestsjælland.

- Han var et par niveauer for god, da jeg hentede ham. Jeg kunne se, at han kunne gøre en forskel, forklarer Michael Schjønberg.

Det var sommeren 2010, og Lasse Vibe var dengang 23 år. Fire år senere skulle han komme på landsholdet og score sit første mål mod Albanien, hvilket trods Schjønbergs optimisme ikke lå i kortene på det tidspunkt.

Han havde allerede prøvet sig selv af på højeste niveau uden at få sit gennembrud i AGF, hvor en alvorlig skade holdt ham ude i halvandet år, fra han var 18, og pludselig var han blevet 19 et halvt, som han selv formulerer det. I det forløb kom han til at befinde sig i et ingenmandsland mellem første- og andetholdet, men han havde af daværende sportschef Brian Steen Nielsen fået lov at genoptræne med klubbens fysioterapeuter.

- Jeg kendte ham hverken fra ungdomsfodbold eller fra andetholdet, for han havde jo næsten ikke spillet, men da han begyndte at blive klar, trænede han med førsteholdet og kæmpede sig til to kampe, en pokalkamp og en Superliga-kamp, husker Ove Pedersen, der havde overtaget AGF-holdet fra Sören Åkeby.

- Han lavede de der typiske Vibe-ting, men dengang var det ikke indlysende, at han skulle blive landsholdsspiller. Han havde energien, men jeg så ikke, at han kunne få et teknisk niveau, der en dag ville få ham så langt. Det er jo også det dejlige ved fodbold, at man ikke altid behøver gå den slagne vej gennem talentsystemet, men også kan tage en omvej, siger Ove Pedersen.

Omvejen gik først til FC Fyn, hvor han spillede et år, men blev boende i Aarhus, hvor han læste på universitetet, og hvor han som regel søgte tilbage om aftenen i stedet for at gå i byen eller bare hænge med holdkammeraterne.

- Han var slet ikke socialt dårlig, men et familiemenneske der hellere ville hjem i trygge rammer. Han har altid virket ældre end sine jævnaldrende. Han tog en lang uddannelse, stiftede familie i en ung alder og gik meget op i at vælge de rigtige klubber. Derfor vil jeg heller ikke kalde det tilfældigt, at han er er kommet på landsholdet, selvom jeg ikke havde troet det dengang, vi spillede sammen, siger hans holdkammerat på Fyn, OB-spilleren Jacob Schoop.

- Men han er typen, man under det. Han er et kæmpe mønstereksempel for alle, der er låst i en stor klub, hvor de ikke helt kan slå igennem, tilføjer han.

Efter seancen hjemme hos Michael Schjønberg skiftede han til FC Vestsjælland, hvor han spillede halvanden sæson mere i 1. division, inden et sæt tvillinger fik ham til at søge tilbage til Jylland. Ove Pedersen, der som ny træner i FC Vestsjælland var vendt tilbage i Lasse Vibes fodboldliv, accepterede at lade ham gå og begyndte at kontakte sit netværk. Silkeborg havde ikke plads i truppen, fordi man først skulle af med Martin Svensson, og så ringede Ove Pedersen til assistenten i Sønderjyske, Peter Enevoldsen, der gik videre til cheftræner Lars Søndergaard. Det blev et ja tak. Vibe kunne bo i Aarhus, og Lars Søndergaard kunne bruge hans speed:

- Men han blev ikke hentet ind som førstevalg - mere som et supplement til truppen. Han viste sig så ret hurtigt at have nogle kvaliteter, som vi kunne bruge i startopstillingen. Dels hurtigheden, men også hans spilintelligens. Han er en intelligent fyr, der også som fodboldspiller er intelligent, og så var han en utroligt dygtig presspiller. Sammen med Hedinsson var han den spiller i Superligaen, der havde flest højintensive løb, fortæller Lars Søndergaard, der hurtigt blev glad for spilleren.

Så glad at medspillerne døbte ham ’Silas’ efter duksedrengen fra animationsfilmen ’Terkel i knibe’.

- En Silas er sådan en, der tit er inde hos træneren (Lars Søndergaard, red.) for at tale om alt muligt og sådan en, som altid gør det rigtige. Han joker også selv med, at han gerne vil være den bedste, og at han gør alt for at blive det. Han er en rigtig Silas, siger Lasse Vibes sidekammerat i omklædningsrummet i Sønderjyske, Bjørn Paulsen.

- Han var tit efter mig, fordi han syntes, jeg rodede. Han er et meget ordentligt menneske. Han er et meget fornuftigt menneske, meget ansvarsfuld og meget seriøs omkring alt, hvad han foretager sig. Han er 100 procent i alt, hvad han gør. På fodboldbanen kommer det til udtryk i, at han er utrolig disciplineret, og han går ikke af vejen for at tage et løb for en holdkammerat, fortæller Paulsen.

- Jeg tror nu mere, det der med Silas hængte sammen med, at han mindede om ham danseren (Silas Holst, red.), siger Lars Søndergaard.

- Men det er da rigtig, at vi talte en del sammen. Det var nu nok lige så meget mig, der kom til ham, for jeg kunne bruge ham taktisk i forhold til den back, han spillede foran, og i forhold til de andre spillere var han meget kommunikerende, så det var også noget, jeg kunne bruge, siger Sønderjyske-træneren.

Siden fulgte årene i Superligaen, topscorertitlen og skiftet i IFK Göteborg i Sverige, hvor han igen ligger øverst på listen over de bedste målscorere og derfor kom med landsholdet og fik udlignet mod Albanien i Elbasan. Forklaringen?

- Han er så hamrende professionel, og der er kun én, der bestemmer, hvor langt han kan nå: Det er Lasse Vibe selv. Han går så meget til den på træningsbanen, at man er nødt til at bede ham slappe lidt af en gang imellem, og han er ikke bange for at sige sin mening, hvis der er holdkammerater, der ikke yder nok efter hans mening, mener Michael Schjønberg, der følger ham tæt og ser stort set alle hans kampe i Allsvenskan.

Her ser han sin tidligere spiller lægge yderligere på. Ikke kun på banen. Men også uden for.

- Jeg er jo pisseirriteret på ham, og det må du godt skrive, indleder Michael Schjønberg og fortsætter så med et smil:

- For han er jo en type, der kan alt og aldrig gør noget halvt, og når jeg ser ham give interview til svensk tv, er det på flydende svensk. Selvfølgelig er det det, siger Michael Schjønberg.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook