Jonas Lössl kom i uheldigt fokus, da hans tyske klub Mainz på udebane mødte Qabala i Aserbajdsjan. Den danske tredjemålmand på landsholdet begik straffespark, men Mainz kom alligevel tilbage og vandt Europa League-kampen 3-2.

Tyskerne havde ført 1-0 ved pausen, men kort inde i anden halvleg Lössl en af hjemmeholdets spillere, som var alene igennem. Det kostede både et straffespark, som blev omsat sikkert, og et gult kort til den danske målmand.

Kort efter kom Qabala foran 2-1, men Mainz kom stærkt tilbage i kampen. Først udlignede Jhon Cordoba efter et hjrønespark,  og med tolv minutter igen scorede Levin Mete Öztunali kampens sidste mål og gjorde det til 3-2 til de tyske gæster.

Så på den måde slap Lössl for, at hans straffespark fik konsekvenser.

Mainz fører gruppen med fire point efter at have spillet to kampe. Anderlecht og Saint Etienne mødes senere torsdag aften.