KOMMENTAR
Vi kan vist ikke finde en fodboldlandstræner, der kan undvære testkampe for landshold. Det er et afgørende redskab. Vi ved det godt. Men tiden løber fra dem. Også selv om de er et afgørende redskab.
I aften i Danmarks testkamp mod Tyrkiet kan Morten Olsen se, om den hypede Ajax-teenager Viktor Fischer kan lege med de store. Olsen kan tjekke nervøsiteten hos AGFeren Casper Sloth og måske endda afprøve AaBeren Nicklas Helenius som en eventualitet, skulle den mere erfarne navnebror Bendtner være forhindret.
Jep, det er da rart at afprøve idéer uden at være nervøs for point. Så kan de sikre kort spilles, når det gælder VM-kvalifikationskampene mod Tjekkiet og Bulgarien til marts.
Man kan endda fremhæve, at de små fodboldnationer i særlig grad kan drage fordel af testkampe. De store nationer kan hive klassespillere ind fra alle mulige lækre hylder og skal nok ramme et pænt niveau, når det gælder.
Sportsligt er testkampe helt uimodsigeligt et aktiv. Intet andet.
Men jeg er meget usikker på, om testkampene her i 2012 gør en masse positivt for landsholdsfodboldens position og popularitet. Jeg påstår temmelig roligt, at landsholdsfodbold i globaliseringens, teknologiens og TV-markedets navn er udfordret, måske snart mast af begejstringen for klubfodbold.
Da jeg var knægt - og nu skal jeg passe på med at lyde ældre, end jeg er - gik jeg og glædede mig i flere uger, fordi DR ville vise en testimonialkamp for Paolo Rossi. Det var et lille og eksotisk lys i mørket af engelsk mudderbold i Tipslørdag. Når der endelig var landskamp i monopol-fjernsynet, var det en fest.
I dag kan jeg næsten alle ugens syv dage tænde for fjernsynet eller computeren om aftenen og finde kvalitetsfodbold. Jeg får Barcelona, Real Madrid, Ajax, Chelsea eller Boca Juniors på skærm eller monitor konstant. Det marked, den tv-virkelighed og den snævre plads foran publikums opmærksomhed er bare helt faktuelt, hvad landsholdsfodbold slås med.
Er testkampe i det lys et aktiv? Kun et krydderi til eksklusivitet? Eller bidrager disse halvvejs ubetydelige venskabsdyster ude foran TV-skærmene til forestilling om, at landsholdsfodbold er en form for andensortering?
Hverken antallet af TV-seere eller tilskuere på stadion bekræfter idéen om, at landsholdsfodbold bevarer sin eksklusivitet. De brokker sig også over tallene i Holland, i Spanien og i Italien, hvor man ellers er næsten-garanteret sportslig succes for nationalmandskaberne. Man skal i den igangværende VM-kvalifikation lede en tid efter et udsolgt stadion. Det er helt sløjt med testkampene.
Jeg er sikker på, at testkampe lever på lånt tid. Jeg tror, de er væk, inden Viktor Fischer om mange år spiller sin sidste landskamp.
De forsvinder som et offer i bestræbelsen på at bevare alene de betydende kampe. Det bliver alene kampe om point. Kampe, der samler folk på stadion og foran fjernsynet. Et eksklusivt produkt. Igen.
Man vil måske endda med stor fordel kopiere succesformatet fra Champions League og kun tilbyde sikker plads i grupperne til de bedste hold på verdensranglisten. Så man sikrer attraktive kampe på alle landsholdsårets ledige datoer.
Så må Malta, Andorra, Nordirland, Georgien og alle de andre fra verdensranglistens tunge ende forsøge at komme ind i gruppespillene via de knockout-kvalifikationer, vi kender fra de europæiske klubturneringer.
Alle landstrænere vil hade idéen om at gøre alle landskampe betydende. Men mon ikke det alligevel er den rette vej for at fremtidssikre landsholdsfodbold?
Flemming Fjeldgaard er sportsredaktør på Berlingske. Du kan også følge ham på twitter.com/ffjeldgaard
