Det danske landshold er endnu engang røget ud af top 25 på FIFAs verdensrangliste

Landsholdet pointfattige indsats i VM-kvalifikationen får nu konsekvenser på FIFAs rangliste, og det danske landshold må nu se sig overhalet af nationer som Ecuador og Ghana og er helt nede på en 26.-plads efter at have ligget på en 23.-plads på den seneste liste.

Dermed er Danmark på bare et år raslet fra en 10.-plads til den nu lidt mindre flatterende 26.-plads.

På førstepladsen finder vi stadig Spanien, En plads, de har siddet solidt på de seneste tre år. 2.-pladsen erobrer Tyskland fra Argentina, som nu er blevet skubbet ned på en 3.-plads.

Vores svenske naboer, der er kvalificeret til at skulle spille playoff-kampe om en VM-billet, ligger lige over os på en 25.-plads, mens Norge ligger langt bag os på en 47.-plads. De er netop blevet overhalet af Island, der ligesom svenskerne skal spille playoffkampe. Islændingene indtager en placering som nummer 46.

Top ti og og udvalgte nationers placering ser dermed således ud:

1. Spanien

2. Tyskland

3. Argentina

4. Colombia

5. Belgien

6. Uruguay

7. Schweiz

8. Holland

9. Italien

10. England

25. Sverige

26. Danmark

46. Island

47. Norge