Arsenal-stjernen Alexis Sanchez blev gjort til grin på hele internettet, efter han teatralsk smed sig ned på jorden med hænderne for ansigtet, da Leicesters Christian Fuchs kastede en bold ind på chilenerens skulder.

I stedet for at undskylde for sit sublime skuespil valgte Alexis Sanchez at lægge et billede op på Instagram og Twitter af, at han altså havde slået sin læbe. Givetvis fra en helt anden batalje i kampen.

»Jeg er glad for sejren, men endte med en brækket læbe,« skriver Alexis Sanchez på Twitter.

Det gjorde hånen og spottet blot endnu værre, og nu har Leicester-spillerne selv også kommet med deres egen stikpille.

Og den er genial.

Forsvarskrumtappen Robert Huth har lagt et billede op på sin Twitter-profil, hvor han viser, at han - som Alexis Sanchez - også kom til skade under kampen.

Med et lille sår på fingerknoen skriver Robert Huth:

»Lige ved at være helet efter kampen mod Arsenal den anden aften. #spilvidere.«

Og fodboldfans verden over er gået amok over det. Billedet har fået over 5.000 likes på Twitter og 3.700 retweets.

Alexis Sanchez' grimme skuespil gav minder om VM i 2002, hvor Brasiliens legende Rivaldo smed sig til jorden med hænderne i ansigtet, efter han blev ramt af Tyrkiets Hakan Unsal efter et hjørnespark på benet.

Brasiliens Rivaldo kastede sig ned på jorden mod Tyrkiet, efter at være blevet ramt på benet.
Brasiliens Rivaldo kastede sig ned på jorden mod Tyrkiet, efter at være blevet ramt på benet. Foto: CHRISTOPHE SIMON
Vis mere

 
Det der klæder på ingen måde Alexis Sanchez. Ja, han bliver ramt, men forsøget på skuespil er direkte pinligt.
Vis mere